VBergsøeDeForbistredeDrenge

159 hus. Hele hans Person var omhyllet af Krudt og Fut, og naar vi gik gennem Kastellet nikkede han fornemt til Rekrutterne med de stive Hals­ bind og flade Kasketter. Han havde foræret mig en Pistol — men den blev øjeblikkelig konfiskeret, og for at erstatte mit Tab, førte han mig Dagen efter ned til en Urtekræmmer, hvor der hang hele Knipper af røde Tingester i Vinduet. Det var „kinesiske Pistoler“ , et nyt Legetøj, hvis Knaldeffekt satte Københavns Ung­ dom i den gladeste Bevægelse. Hans forærede mig et Bundt, viste mig hvorledes jeg skulde tænde Lunten, og forsikrede, at de var lige saa gode som Haandgranater. Da jeg naaede Kalkbrænderiet, brændte jeg af Begærlighed efter at lunte Pistolerne af, men det maatte ske paa en saadan Maade, at det kunde høres mindst til „Tre Kroner“ — den ene Salut var jo den anden værd. Efter Samraad med min Kusine Helene, be­ sluttede jeg at sprænge det Blommetræ i Luften, som stod tæt uden for Tante Anes Værelse. Det vilde give et forfærdeligt Skrald, og tillige den Fordel at Blommerne faldt ned, hvilket var at forene det Nyttige med det Behagelige. Nogle Svovlstikker kneb jeg fra Rebekka, og saa gik vi ud til Blommetræet. Her pakkede vi alle