VBergsøeDeForbistredeDrenge

160

Pistolerne i en Avis, tændte den og lod den glide ned i den hule Stamme, der gabede som en Kanon. En tæt Røg slog op, og vi flygtede forfærdede helt ud paa Græsplænen — det var jo muligt, at Træet kunde vende sig. Det gjorde det imidlertid ikke — ja , hvad der var det mærkeligste — Røgen fortrak, Træet blev staaende, og Blommerne sad lige saa højt som før. I stor Spænding nærmede vi os Træet, kigede ned — jo, der laa hele Pakken — men vi kunde ikke lugte Lunten. Det kunde der­ imod Tante Ane. Fra sit Vindue havde hun iagttaget vore mistænkelige Bevægelser og plud­ selig lød det kendte: „Hvad er nu dette her? — Hvad er det, I har proppet ned der?“ „Svovlstikker,“ stammede jeg. „Det er bare nogle Svovlstikker i et Papir.“ Tante Ane stak Haanden ned og fik Pakken op — den var drivende vaad af det Regnvand, der havde samlet sig i den hule Stamme. „Og saa har I ødelagt alle de gode Svovl­ stikker! — Veed I af, at de koster fire Skilling Bundtet?“ fortsatte hun og vred Vandet af Pa­ piret. „Nu duer de ikke til noget, men jeg skal lære Jer.“ Med disse Ord gik Tante smækvred ind i sit Kammer. Det lod ikke til, jat min Kusine