VBergsøeDeForbistredeDrenge

163

Møbler og saa Havestuen, der tillige var Spise­ stue. Henne ved Vinduet stod Bedstefaders Læne­ stol og i Stuens modsatte Hjørne, paa en trekantet Hylde, alle hans Tobaksrekvisiter, blandt disse en hollandsk Tobaksdaase, hvis blanke Messingtop mindede lidt om en Pavekrone. Naar Bedstefader havde sat sig til Rette, var det mit Privilegium at stoppe en af de gamle „Meerskummere“ og tænde Fidibussen. Saa tog han af og til sin graa Hat, pustede den fuld af Røg og satte den paa sit Hoved. Naar han saa tog den af, stod Røgen ud af hans tætte, krøllede Haar og „saa var der Ild i Bedstefader“ . Jeg tror Experimentet morede ham lige saa meget som det forbav­ sede mig. Men en Gang vilde jeg selv spille Bedste­ fader. Jeg fik lumskelig fat i hans Hat, hans Tobak og hans Meerskummer, og saa skjulte jeg mig i Aspargesbedene, hvis grønne Toppe gav et herligt Læ. Her tændte jeg Piben, tog nogle vældige Drag og gav mig saa til at puste Hatten fuld. Men da jeg satte den paa, faldt den helt ned over mit Hoved, og inden jeg fik den af, var jeg halvkvalt af Røg. Saa forekom det mig, at Aspargesbedene, Lindetræerne og Solen be­ gyndte at dreje rundt om Bedstefaders graa Hat, og at en kold Regnorm krøb ned gennem min 11 *