VBergsøeDeForbistredeDrenge

167

kom farende ind. Nogle trak Kaspar i Halen, andre halede i Hovedet, og pludselig — o Ræd­ sel! — gik Kaspar midt over, Pjerrot faldt paa Gulvet, og idet de to Halvdele humpede ind imellem Kulisserne, opdagede jeg, at Kaspar ind­ vendig saae ud som en Rullepølse. Nu kunde jeg ikke mere. Med et højt Brøl raabte jeg: „Aa, Bedstefader! — Dér rev de Kaspar itu!“ — Hele Huset lo, men jeg græd som jeg var pisket og kom paa Hovedet hjem. Dette var min Sommerskandale, men jeg gjorde en ny den næste Vinter. Der var kom­ men en sjælden Gæst til København — en E le­ fant, „Madam Klats Elefant“ . Nu er man saa vant til at se disse Dyr, at kun Bæster blive bange for dem, men den Gang, da vilde Dyr ikke maatte tilføres Hovedstaden, vakte Indiens Kæmpe umaadelig Opsigt, og fik kun om Natten Lov til, under Politiets Opsigt, at promenere omkring „Hesten“ paa Kongens Nytorv. Om Dagen blev den — saa vidt jeg husker — fore­ vist i „Vildmanden“ paa Østergade. Saa gik vi da en Aften hen for at se „det mærkelige Dyr“ . Jeg var meget stolt, ikke alene over at skulle se Elefanten, men ogsaa fordi jeg for første Gang skulde vise mig med en pelsværksbræmmet polsk Hue, som Bedstefader