VBergsøeDeForbistredeDrenge

178

meget godt kunde bruge „en B laa “ *), hvis jeg blot vilde være saa venlig at sende ham den, sluttede jeg, at han i Felten havde lært „at fægte“ i dobbelt Forstand. Vort første Sommerophold paa Søholt slut­ tede med en Katastrofe, der let kunde have kostet os Livet, og som derfor paa en forun­ derlig Maade har bidt sig fast i min Erindring. Vi skulde tilbringe Resten af Sommerferien paa Fredsholm, og min Tante Grethe var derfor kommen til Søholt for at hente os. En smuk, varm Sommerdag — det var d. 23 .-Juni 1844 — rullede Onkels Rejsevogn frem, forspændt med fire Fleste, og kort efter rumlede min Moder og Tante, mine tre Søskende og Barnepigen afsted, tæt stuvede sammen i den gammeldags Kareth — jeg sad paa Bukken, stolt over for første Gang at skulle køre med Fire. Op ad Dagen blev det en stikkende Hede, Hestene plagedes af Fluer, men Alt gik meget fornøjeligt, til vi naaede Stokkemarke Kro, der ligger omtrent midtvejs mellem Maribo og Nak­ skov. Her skulde vi efter gammel Skik „bede“ en halv Times Tid. Da Krostuen ikke var

*) Datidens blaa Femdalersedler.