VBergsøeDeForbistredeDrenge

182

gam ling“ , der gik ud for at æde Børn. For min ustyrlige Fantasi blev alle disse Væsner til Virkelighed, og jeg drog først Vejret let, naar vi havde Skoven i Ryggen. Men ogsaa Fredsholm havde sine Aander, som ikke lod mig i Ro. Alle gamle Herregaarde har deres Fredsforstyrrere, som i Stedet for at sove fredeligt i deres Grave, gaa omkring og for­ hindre Andre i at sove i deres Senge. Her var det „den graa Dame“ , et ubestemt, mystisk Væ­ sen, som gled hen gennem de øde Sale, klædt i Graat og raslende med sit Nøgleknippe, naar Nogen skulde dø. Hvor led jeg dog, naar jeg laa i det halvmørke Sovekammer, ventende paa, at min Moder skulde komme. Ogsaa hun havde et Nøgleknippe, og naar jeg hørte det rasle, lukkede jeg øjnene i Skræk for at se den frygte­ lige Skikkelse komme ind. Den graa Dame levede mange Aar efter op i „Fra Piazza del popolo“ . Hun blev til den blege Nonneskikkelse, der paa Slottet i Normandiet svæver ud af Ram­ men og fravrister Leon de Ville hans unge Brud midt under Ballets brusende Toner. Saa- ledes ligge gamle Barneminder gemte i Erin­ dringens Sarkofag, faa pludseligt Liv og forme sig til Poesi.