VBergsøeDeForbistredeDrenge

184

Føllet Plag, og Plagerne begynder; Grimen og Linen øjnes i Staldmesterens Haand, Pisken knalder og Dressuren begynder. Forgæves slaar man bag ud, forgæves søger man at sprænge Tøjlerne og slaa til Skaglerne — Samfundet fordrer Dressur og bryder sig Pokker om, at den bryder det individuelle Særpræg. En Hest „dresseret i Frihed“ er i vore Dage et sjeldent Dyr. Og naar saa endelig Dressuren er forbi — hvad saa? — Kun faa blive ædle Vædde­ løbsgangere, som naa Banens Maal. Endnu færre stolte Stridsheste, der afgøre Slagets Gang. De fleste ende med som jævne Droskeøg at gennemtrave Livets støvede Gader, som Arbejds­ heste at slide sig ihjel eller, med Skyklappet- for øjnene, at ase rundt i Livets Trædemølle, uden en Gang at kende det Maal, hvorfor de træller. Da jeg var sex Aar gammel tog man mig bort fra de sollyse Marker og førte mig op i et gammelt, skummelt Hus i Pilestræde. Stald- mesterinde var Jomfru Geisler, som dresserede smaa Piger og Drenge i Livets Begyndelses­ grunde, alias A BC , den lille Tabel og Bibel­ historie. Hele Historien gik paa T y sk , og da jeg ved min Moders Haand skælvende førtes ind i den skidne Skolestue, saae jeg et gammelt,

Made with