VBergsøeDeForbistredeDrenge

246

stemme hvor meget, men hvad De giver op, s k a l De kunne!“ Jeg husker endnu Klassens forbavsede An­ sigter, da jeg erklærede at jeg ikke kunde lære mere end fire Linier ad Gangen; men Hammerich tog ganske rolig mod Tilbudet og sagde: „De maa hellere lære fire Linier grundigt og med For- staaelse, end jaske Horats af paa den Maade, De hidtil har gjort!“ Fra nu af gik Alt i den skønneste Harmoni. Jeg leverede hver Gang mine fire Linier uden at standse, og lærte paa den Maade ogsaa et Par Satirer, men jeg maa tilstaa, at i dette Øje­ blik erindrer jeg ikke andet end: og med dette Udraab hilste jeg fra Monte Pincio Apolios snedækte Tempelbjerg. Hammerich, der fremfor Alt elskede Grun­ dighed og fuldendt Behandling, læste selv kun en halv Snes Timer om Ugen, og stedse med Skolens ældste Elever, Afgangsklassen og øverste Realklasse. Han var for moden, for viden­ skabelig til at forstaas af de Yngre, og dette følte han selv, thi han havde intet Greb paa at sætte sig ind i Børnenes Verden, heri var Kros- sing hans Mester. Men jo ældre man blev, „Stat nive candida, altum Soracte“ ,