VBergsøeDeForbistredeDrenge

Det kunde Svenningsen ikke glemme, men han ventede til der en Aften blev raabt Brand. Saa tog han sin S tok, gik op i St. Pederstræde, hvor han traf sin Modstander. Denne peb af alle Kræfter om Hjælp; men da alle de andre Vægtere peb med, havde Svenningsen den For­ nøjelse at afgøre Sagen under fire øjne, og han forlod den stadig pibende Vægter med de Ord: „Ja , pib Du kun, min venlige Bro’er, for nu har Du da endelig faaet noget at pibe fo r!“ — Men Svenningsen skulde ikke „forvinde“ sin Sejr. Nogle Aftener efter blev han overfalden i Store Larsbjørnstræde af en tre, fire Vægtere, som vilde hævne deres Kammerat i St. Peder­ stræde. De var Svenningsen for stærke, og han kom atter hjem til „Borken“ med „en tem­ melig vel afbørstet Trøje“ . Under Kampen havde han lagt Mærke til et Pakhus med et Hejseværk ud til Gaden — det ligger der endnu. Den følgende Morgen gik han op til Pakhuskarlene og betalte dem for at hejse ham op paa Loftet næste Aften til en be­ stemt Tid — de skulde blot lade Tovet være nede og sætte Spillet i Gang, naar han rykkede i Krogen. Saa laante han en stærk Svømme­ sele, og med den under Vesten, gik han den næste Aften paa Æventyr.