VBergsøeDeForbistredeDrenge

276

„Aa, jeg har saadan en Hovedpine,“ klagede

Reith.

„Saa er frisk Luft og sund Skridtgang just det allerbedste,“ mente Svenningsen. „Kom du blot med — det er kun en liden Spaseretur.“ Da de naaede Frederiksberg, vilde Reith ind i en Beværtning, men Svenningsen be­ troede ham, at man intet Sted spiste saa god en Frokost som i Damhuskroen, og saa fik han Reith lokket med sig derud. Da Frokosten var endt, vilde Reith til Byen, men Svenningsen sagde: „Hør, Reith, hvorledes gaar det med Hovedpinen?“ Reith mente, at den, om muligt, var bleven værre. „Ja , saa er det bedst, at vi følges ad til Roskilde. Der kan vi spise til Middag i „Prin­ sen“ . Det er jo kun en liden Spaseretur, — for vi er jo da omtrent Halvvejen.“ Reith gjorde nogle Indvendinger, men da han gerne vilde have Følgeskab hjem, fulgte han med til Roskilde. Da de saa havde spist i „Prinsen“ , vendte Svenningsen Næsen mod Vest og gik videre. „Hvor vil du hen?“ spurgte Reith sved­ dryppende. „Aa, blot en liden Tur. Nu gaar jeg til