VBergsøeDeForbistredeDrenge

289

Saa rejste Svenningsen sig ganske sindig, slettede Femkantens tre nederste Linier ud og forbandt de to øverste med en Grundlinie, saa at der fremkom en Trekant. Derpaa sagde han: „Det er mig ganske ufatteligt, at De ikke har tegnet Deres Pyramide saaledes; thi saa vilde De dog have haft en af dens Sideflader og til­ med en til Deres Hoved svarende Polygon.“ Derpaa tegnede han en fritstaaende Pyra­ mide med de Ord: „Vil De nu være saa god at tegne denne paa et Stykke Papir og putte det i Lommen. Saa kan De se paa den, naar De gaar i Seng og naar De staar op. Muligvis det saa dog til syvende og sidst gaar op for Dem.“ Saa fuldkommen blottet for Begreb var jeg heldigvis ikke, men jeg maa tilstaa, at mine matematiske Evner vare saa ringe, at jeg tidt senere har tænkt, at jeg vist ganske mangler de Hjernevindinger, hvori Sinus og Cosinus ligge. Jeg var ikke doven — tvertimod sled jeg Oppermann i Laser, men jeg var dum, mate­ matisk dum, trods at min gode Ven Andresen daglig tyldede noget af sin Visdom i mig. Jeg skrev de bedste danske Stile men de sletteste matematiske Opgaver. Saa sagde Svenningsen en Dag til mig: V. Bergsøe: De forbistrede Drenge. 19