VBergsøeDeForbistredeDrenge

304

Følge erklærede Damen, at hun ogsaa vilde rejse, og udbredte sig vidtløftig over, hvor yndigt de skulde have det paa den lange Dag­ vognstur, hvortil han blot bemærkede: „Ja, det kan jo blive saare fornøjeligt.“ Men næste Morgen var Svenningsen for­ svunden — Ingen vidste hvorhen. Ene stod han i Livet, denne dygtige men sære Natur, der lod haant om alt Vrøvl og Konveniens. Familiebesøg gjorde han sjeldent, Visiter hadede han som Pesten, men dog maatte han én Gang, meget mod sin Vilje til det. Carl Tolstrup, som var Lærer i Religion, havde som nygift bosat sig paa Christianshavn. Alle Lærerne havde gjort Gratulationsvisit, kun Svenningsen manglede, og Hammerich lod ham forstaa, at det vilde saare Tolstrup, hvis Skolens Inspektør alene udeblev. Saa tog Svenningsen sin Hat og sin Stok, og gik meget mod sin Vilje paa Bryllupsvisit. Da Hammerich senere spurgte ham, hvad han syntes om de Nygiftes Hjem, svarede han: „Jo , der var, saamænd, overmaade pynteligt. Alt var saa behængt og saa nyt, og saa var der stillet saa mange Smaaragerier op allevegne, at jeg næppe turde røre mig. Der manglede kun en for mig saare nødvendig Genstand.“