VBergsøeDeForbistredeDrenge

40

Flid naaet lige saa vidt som Sèvres og Meissen. „Hvilken Ære gjør dette Værk Opfinderen! Jeg blev henrykt over de Ting, mit øie saae. Kunde jeg formode saadanne Ting at fabriqveres i mit Fædreland! og det af en dansk Mand! Tænk! en dansk Mand! een af Stadens værdigste Bor­ gere!“ saaledes klinger det i et Brev (fra 1779), og Pressens Fryderaab vare ikke mindre kraf­ tige. Man besang Fabriken baade paa Dansk og Latin, og lod Chineserne vide, at nu kunde de gaa hjem og lægge sig. „Sku! — Studs! — Chineser ti! — Brout ikke som du pleier Stolt af din dyre Kram, dit skarpe Syn og Sind. Mod Norden boer og Folk, som Aand og Øren eier. Dem ei Europa paa det ene Øie blind! — Din Avind Isenge har beundret Sachsens Gaver At skabe Porcellain. Nu og det danske Folk Kan te dig lige Kunst. Behold det Leer du haver; Vi glade spare Sølv! Den sidste Linie maa dog kaldes en licen- tia poëtica; thi Glæden blev saare kort — det fik Generalpostamtet at føle. Allerede i 1784 havde Fabriken kostet Regeringen 210,000 Rd. (c, en Million efter Pengenes nuværende Værdi), og fra nu af fik den et aarligt Tilskud af 8000 Rd., som Generalpostamtet maatte udrede af de