VBergsøeDeForbistredeDrenge

4 9

mod gik dybt til Hjerte. Kunde han ikke hjælpe med Fabrikens Midler, hjalp han med sine egne, skøndt de vare baade smaa og faa. Mangen en Arbejder, som stod paa Undergangens Rand, har han frelst; flere end en, som burde have været jagede bort, har han beholdt, fordi de ellers vilde staa brødløse i Verden; men, desværre, han gjorde den bitre Erfaring, at netop disse senere bleve hans Uvenner og voldte ham de største Bryderier. „Hvo som saaer Naade, høster Fjendskab,“ siger Ordsproget. Men ved Siden af at være mild mod sine Arbejdere, var min Fader tillige en meget paa- passelig Mand, som ikke taalte den mindste Uorden. Hver Morgen Kl. Ni gjorde han sin Ronde gennem Fabrikens samtlige Lokaler, og saa var det en Herrefærd at faa Lov til at følge. Kom! lad os gøre Ronden en Gang endnu! Det buldrer og brager, det sitrer og ryster! Tunge jernbeslagne Bjælker hæves i Vejret og styrte med taktfaste Drøn ned i de svære Jern­ beholdere, blanke af Slid. Det er Kvartsen, der stampes, før den gaar op i Møllen. To brune Hopper, med sorte Lædermasker for Øjnene, gaa deres evindelige Kredsgang, og jeg faar Lov at hænge bag og tage mig „en Omgang“, medens Fader taler med „Stampemanden“ . V. Bergsøe : De forbistrede Drenge. 4