VBergsøeDeForbistredeDrenge

51

mer ud i det yderste Rum, hvor det store, murede Kobberbækken staar, er den færdig til Inddampning. Der fyres op, røres rundt; Mas­ sen bobler og damper i hvide Sprøjt — jeg troede, det var Risengrød —■ det havde Ole Masseklapper bildt mig ind. Ole Masseklapper, jo, han var god ! Han lignede en Bagersvend, Hvidt i Hvidt, og saa klappede han Massen op til smaa „Sigtebrød“ paa et langt Bord. Saa kom min Ven „Lars fra Ovnen“ , en lystig Fyr, som først Koleraen gjorde det af med. Han fik Brædtet paa Skulderen, og et øjeblik efter var det oppe paa Drejersalen. Her sad Drejerne, og jodle kunde de Alle. — Bluse, Buxer og Tøfler — det var Drejer­ toilettet. De fløjtede og sang, sparkede med Fødderne og drejede med Hænderne, en ved hvert Vindue — de lignede en hel Række Pjer- rot’er, saa hvide vare de. Vi staar og ser til — nej, hvor det gaar! Lars præsenterer sit Brædt. En snapper et Sigtebrød, skærer Enden af det med en Staaltraad, kaster den paa Drejer­ ladet, holder de hule Hænder til, og i et Nu er Klumpen en Kande — men hvorledes faar den da Hank? Jo — den presses nede i Former­ stuen og sættes senere paa. I Formerstuen gøres