VBergsøeDeForbistredeDrenge

52

overhovedet alt presset Porcelain — Hanke, Rosetter, Blomster, Figurer osv. Herfra ere alle de gamle Rococo Figurer, der nu betales saa højt, men i min Tid havde Hetsch fortrængt Rococoen med Antiken. Der var Empire-Stil i Kopper og Sauceskaale — de smaa Hyrder og Hyrdinder maatte vige for Thorvaldsens Ja ­ son. Henne ved et Bord sidder en sextenaars Dreng i en blaa Bluse og modellerer Thorvald­ sens Venus. Han er rød og hvid, det rødgule Haar falder langt ned paa Skuldrene. Han nikker venligt til mig, da min Fader roser hans Arbejde. Det er Olrik, der gør sin Debut. Kun lidet anede jeg den Gang, at vi tyve Aar efter skulde vandre som Venner under Monte Pincios Pinier. Kun et Par Skridt, og vi er inde hos Blaa- malerne, Kunstens Pariaer, der evig og altid maa trække de samme Linier, slaa de samme Cirkler, male de samme Kruseduller å la chi- noise. Men de har faaet en forbavsende Fær­ dighed! Koppen stilles paa en lille roterende Skive, Penslen sættes til, og i et Nu har Stykket sine Cirkler og Rande. Resten føjes til paa fri Haand. Det porøse, halvbrændte Porcelæn suger Farven til sig som Klatpapir. Intet Strøg kan