VBergsøeDeForbistredeDrenge

56

Paa Slaget Syv kom Fader ned, synede Ovnen og spurgte: „Er Alt i Orden?“ „Oferordentlig, Hr. Atministrator!“ svarede Dinger altid, og rakte Fader Lampen. Saa blus­ sede en Spaan — Signal til de andre Fyrhuller — og et Øjeblik efter lød en Buldren, en Knitren og Bragen, som var Ovnen en ildslugende Drage, der i et Nu spyede Flammerne ud af de fire Røghuller i Skorstenen, højt over Taget. Og saa kom der Liv i Folkene. Det ene Favnestykke efter det andet slyngedes ned i Fyrkasserne, og hver Gang stod Gnisterne højt i Vejret med Knald og Knagen, som om Ovnen skulde revne. I Muren var der Kighuller, dæk­ kede med tykt Glas. De lystes lidt efter op, som var det røde øjne, der kigede ud af den sorte Mur, og senere ud paa Natten trak Fader „Prøver“ . Det var smaa Salvekrukker med tre blaa Baand, og naar de kom ud, var de saa hvidglødende, at de lyste som elektriske Blus. De sidste Prøver bleve trukne Lørdag Morgen, og da var jeg gerne med. Ovnen summede og sang; den nød sin Morgenslummer med Smaa- fyring af Pindebrænde, før den sattes i Ro. I Regelen var det Dinger, som tændte Ovnen; men ved højtidelige Lejligheder fik je g Lov til at kravle ned ved Fyrhullet med en Spaan. At