VBergsøeDeForbistredeDrenge

57

dette var en stor Ære kan ses deraf, at den rus­ siske Kejser ved sit Besøg i Sèvres 1896, aller- naadigst behagede at gøre det samme. Saa stod Ovnen og svalede sit Ildsvælg hele Lørdag, Søndag og Mandag; men Tirsdag Morgen begyndte den egentlige Fest, og saa galdt det om at komme med. Jernstangen blev skruet fra, Døren til Ovnen brudt ned som Porta sancta i St. Giovanni, og et tilfreds Smil opklarede Faders Ansigt, naar „Stablerne“ stod faste og ranke, brunede af Ilden som en vel­ lykket Steg. Men var de væltede eller revnede — ja, saa var Fanden løs, og saa kneb jeg ud i Gaarden og iagttog Tordenvejret gennem Ru­ derne. Dette skete dog kun yderst sjeldent. I Regelen var „Branden“ god, og saa begyndte man „at tage ud“ . Det var højst mærkelige Ting, der kom ud af disse Kapsler: Pibehoveder, Dukkeben, Ægge­ bægere, Alterkander, Puncheboller og Sauce- skaale flød i broget Forvirring mellem hverandre. Fader synede hvert Stykke, før det bragtes op paa Magasinet; men „Vraggodset“ blev stillet til Side paa et Bord i Krogen. Naar saa det sidste Stykke var synet, gav Fader mig en Mur­ hammer, og saa kilede jeg løs paa Bordet i Krogen, saa Stumperne røg til alle Sider. Naar