VBergsøeDeForbistredeDrenge

59

bejdernes Borde og Ilden kastede sit glødende Straaleskær over Stabler af Guld og Farver. Midt paa Gulvet stod en stor, gammeldags Vindovn. Dens lange Rør hang i Bøjler under Loftet, og naar Stormen rigtig peb, kunde den blæse i Trompet, saa det rungede op i Maga­ sinet. Det syntes jeg den Gang var saare mærk­ værdigt. Fra Guldpolererstuen førte en Dør ind til Fabrikens Allerhelligste — Faders Laboratorium. Havde Fabriken i Meissen sine Hemmeligheder, saa havde Fader vel ogsaa sine; thi denne Dør laasede han altid selv med en kunstig Nøgle, og Ingen, undtagen Laboratoriekarlen, fik Lov til at overvære hans Forsøg. Laboratoriet var delt i to Rum. Nærmest Guldpolererstuen laa et underligt, halv - alchymistisk Værksted, hvis Baggrund optoges af en gammel Destillereovn, vistnok en Levning fra den Miillerske Tid. Langs Sidevæggen stod en hel Række smaa Cylinder­ ovne, og naar Fader var i godt Humør, fik je g Lov til at tænde dem og passe dem med Sand­ bad og Vifte. Dette udførtes ellers af „Jørgen“, en snurrig Fyr, der oprindelig havde været La- boratoriekarl hos ørsted, da Fader var dennes Amanuensis. Jørgen havde en Tid lang med