VBergsøeDeForbistredeDrenge

61

af halvstørknet Ætskali, og den kunde have været undgaaet ved den simple Forsigtigheds- regel at arbejde med Maske paa. Jeg var ræd­ som bange for disse sorte Masker med de store, stirrende Glasøjne; men hver Gang Fader tog dem paa, blev jeg dog glad; thi jeg frygtede altid for, at han skulde blive som den høje, mørke Mand, blind og ulykkelig. Laboratoriets anden Afdeling var langt ly­ sere og venligere. Her stod Faders Vægte, hans Reagensstativer, hans Prøver af Guld og Farver, indbrændte paa smaa firkantede Porcelænstykker. Nu er Guld, Platin og Dekorationsfarver kun Handelsvarer, der laves en gros paa Fabriker; men den Gang var det anderledes. Den dybe „bleu royal“ , der minder om lapis lazuli, den pragtfulde Guldpurpur, rødere end Blod, de sarte Blomsterfarvers utallige Varianter, alt dette lavede Fader selv og bragte det i smaa Pulvere op paa Malernes Stue. Han var paa en Gang Fa­ brikens Administrator, Arbejdets daglige Leder, dens Laborant om Formiddagen, dens Regn­ skabsfører i de lange, triste Vinteraftner — og hvad var saa hans Gage? — 800 Rd. om Aaret, medens en Assessor pharm. Max Boye, der var Kollegiets „Konsulent i Administrationsfaget“,