VBergsøeDeForbistredeDrenge

63

over i sine Drømmes Land og døde paa Bid­ strup som Sindssyg. „Livet, Vilhelm! Livet!“ Saa var Dinger og Karrn to ganske ander­ ledes vældige, bomstærke Karle. Den første var kaldt ind fra Schwarzwald som „Oberbrenner“, den sidste var en rødskægget, dansk Mursvend, en ægte Brandkøbenhavner fra de sorte Brand­ folks Tid og derfor ansat ved Fabrikens to Sprøjter. Dem prøvede han én Gang om Aaret, og det var hans Stolthed, naar han kunde sætte Straalen højt op over Bryggerens Tag, saa Du­ erne røg til alle Sider. Til daglig skændtes han med Dinger paa et vidunderligt Schwarzwalder- Kulsviertysk, og jeg hørte andægtig, hvorledes Dinger rettede derpaa. Forstod jeg ikke meget af Tvisten, saa lærte jeg dog Tysk derved, og en skønne Dag forbavsede jeg min Fader ved at klare Tvistens Æble i et længere tysk Fore­ drag, som jeg holdt fra en Stol i Brænderiet, medens Fader lyttede til ved et af de aabne Vinduer. 1 det gamle Brænderi har jeg sét „Gamle Hans“ sidde paa sin højryggede Kongestol og slaa Sten. Jeg har beskrevet hans tragiske Skæbne saa udførligt i „Den gamle Fabrik“, at jeg kan springe ham og de andre Arbejdere