VBergsøeDeForbistredeDrenge

65

net tage til Model — dertil er min Pietetsfølelse for stærk. Forøvrigt var Huset Petersen ganske en Modsætning til Huset Otzen. Høje Værelser, høje Folk, stramt Regimente og tarvelig Kost, thi Gagen var 600 Rd. og der var mange Børn. Tugten var streng. Bag Spejlet hang et vel­ slidt Birkeris, og Madam Petersen forstod at svinge det, saa Hylene hørtes helt ned i Gaarden. Kun sjeldent blev jeg indbudt og jeg kom der nødigt; thi jeg frygtede stadigt for, at der kunde falde lidt af til mig ogsaa. En Dag var jeg inviteret paa Kraasesuppe, en anatomisk Ret, som Børn have Vanskelig­ hed ved at behandle. Jeg sad paa en Stol, men til min store Forbavselse stod alle Børnene; de mindste paa Skamler, der blev højere, jo mindre Børnene vare. Den yngste, den lille lyshaarede Hulda, havde jeg forlovet mig med nogle Dage iforvejen, men det var hemmeligt, og kom slet Ingen, ikke en Gang Forældrene ved, thi naar man er otte Aar, har man jo Tid at vente, og „vi vilde vente, baade Vinter og Vaar — og den ganske Sommer med.“ — Men da skete der noget ganske forskræk­ keligt! Just som Hulda sendte mig et ømt, for- staaende Blik, traadte hun udenfor Skamlen og V. Bergsøe: De forbistrede Drenge. 5