VBergsøeDeForbistredeDrenge

6 8

en Tunnel igennem den og heldte saa det Hele over med Vand. Vandet frøs med glimrende Tappe fra Tunnelens Loft. Paa Bunden dannede der sig den herligste Glidebane og Væggene tin­ drede som Krystaller. Saa slog vi Søm i dem, hængte brogede Lamper op, tændte dem og i susende Fart gik de Glidendes Række gennem den magiske Grotte. Det var Aladdins fortryllede Hule med de funklende Frugter, Snedronningens Palads, Vinterens Højsal! Jeg sér endnu det røde Skær paa de sælsomt formede Istappe, hører den jublende Latter, blandet med halv­ kvalte Skrig, naar vi Drenge „mudrede“ Pigerne ned i en klukkende Klynge, hvorfra de fløj op som forskrækkede Høns — ak, hvor er Barne- tiden dog uskyldig og lykkelig! I Sommersol og Varme, i Maaneglans og bidende Vinterfrost gik vore Lege lettest og ly­ stigt. Men naar November kom med Rusk og Regn, med Mørke, der voxede i Taagernes Slør, med Storme, der susede over Kirkegaardens øde Grave som fredløse, sukkende Aander — da blev der underlig tungt og trist i de mørke Gaarde, hvor Lugerne klaprede, Kirkefløjen hvinede, og da trak vi os tilbage til de varme Stuer og talte hvi­ skende med hverandre om „det Hvide“ — thi Ordet