VBergsøeDeForbistredeDrenge

70

Gryde“ , og det maatte Rasmus hjælpe hende med. Men saa tog en Aften „det Hvide“ Sti­ gen bort under dem, og saa maatte hun og Rasmus Kusk pænt blive deroppe, „Det var fælt, saa det spøgede den Nat“ , forklarede Sine. Paa mig havde disse Spøgelsehistorier en dobbelt Virkning: De fyldte mig med Gru fol­ det Gaadefulde; men de pirrede tillige min Nys­ gerrighed — jeg vilde se „det Hvide“, komme det Overnaturlige tæt paa Livet — men jeg turde ikke — thi, naar det kom til Stykket, vat- jeg dog mest bange for „det Sorte, som fulgte efter“ . Endelig tog jeg Mod til mig og fattede en stor Beslutning. Jeg vilde skjule mig i Møllen, se „det Hvide“ , og saa — ja, saa vilde jeg rende min Vej, hvis det kom efter mig. En Aften havde jeg siddet længe hos Ras­ mus Kusk og hjulpet ham med at flette Piske­ smeld. Der var saa hyggeligt og lunt i det lille Kuskekammer, men udenfor tudede Stormen, den kom i afbrudte, vældige Stød lige fra Kirke- gaarden, ind over Slemmeriet, saa Ruderne klirrede. „Nu skal han op i sin Seng,“ sagde Ras­ mus og tændte Lygten for at give Hestene Kvældsfoder.

Made with