VBergsøeDeForbistredeDrenge

74

som viser, hvor farligt det er at fylde et fantasi­ rigt Barn med Ammestuehistorier. Min Barnepige, Kirsten, var fra Landet og havde i sit Hoved et helt Arsenal af Trolde, Nisser, Varulve og Helheste. Særlig spillede de to første, „de Graa“ , en stor Rolle i hendes For­ tællinger. De forgjorde Grisene, forbyttede Børnene, og var der først „Graa i Huset“, fik man ingen Fred, hverken Dag eller Nat. Saa hændte der mig en Sommeraften, en Søndag, noget højst mærkeligt. Mine Forældre vare paa Kalkbrænderiet hos mine Bedsteforældre, og jeg sad alene under Linden i Bryggerens Vogn, medens Kirsten fulgte sin Kæreste et Stykke paa Vej. Det maa have været et langt Stykke; thi Solen gik ned, Tusmørket lagde sig over Gaarden, og Rasmus Portner krøb ned i sin Kælder, efter at have lavet mig en Pisk af en gammel Snørelidse. Det var nu en over­ ordentlig betydelig Gave, og jeg kørte ogsaa i nogen Tid i Skoven med den; men saa blev Gaarden med Et saa underlig skummel, og saa kom jeg, ad Angstens Vej, til at tænke paa „de Graa“ . Jeg var saa ene; ned af Vognen kunde jeg ikke komme, og hvis den nu gav sig til at køre med et Par Helheste for — hvad saa? Lige i det samme saae jeg en graa Skikkelse

Made with