VBergsøeDeForbistredeDrenge

75

komme pilende fra Hønsehuset, tvers over Gaar- den og op ad Tagrenden. Det kunde være en Rotte, men var det ikke, for den havde en rød Hue paa, og den gik vore Rotter ikke til daglig med. Lidt efter kom en, saa nok en, saa nok en, saa en fem, sex Stykker — de foer som graa Striber hen imod Tagrenden; men røde Huer havde de alle. Forskræmt stirrede jeg op mod Taget, og nu saae jeg et Syn — ja , jeg saae det virkeligt — det er hverken Drøm eller Digt. Tagstenene lukkede sig op ligesom smaa Luger, og ud ad Aabningerne kom den ene lille Graa efter den anden. De sprang og hoppede ligesom Egern, stak Hovedet ud over Tagrenden og nikkede til mig — men røde Huer havde de alle. Rædselslagen lod jeg mig glide ned paa Bunden af Vognen, og derved kom jeg til at se op i Linden. Dér sad en to, tre Stykker over­ skrævs paa Grenene og nikkede ned til mig. Nu gav jeg et højt Brøl af Angst :— Rasmus Portner kom op af sin Kælder, tog mig ned af Vognen og spurgte mig, hvad jeg fejlede. Jeg fortalte ham det, men han svarede: „Kirsten skulde inte rende om med sin Kæreste og lade dig ligge og sove i Vognen. Kom nu ned til mig — du har jo drømt det Hele/