VBergsøeDeForbistredeDrenge

78

gemte ubegribelige Skatte, og fra den Dag blev jeg Entomolog.

Men det gik med Stenbunken som med Kældrene — Skattene slap op og Alt blev Gen­ tagelser. Da aabnede der sig en ny Guldgrube paa et Sted, hvor jeg mindst havde ventet det — Brænderiet. Da jeg en Foraarsdag kom ned til Blankovnen, sad Dinger og holdt Foredrag over en højst mærkelig Skabning. Det var en „Zimmerbock“ sagde han, og den kunde snakke Tysk. Han holdt den til mit ø re , og nu kunde jeg tydeligt høre, at den sagde Noget, der nærmest lød som en bedende Klynken, og rime­ ligvis betød, at Dinger skulde lade den gaa. løvrigt lignede den en lille graa Mand med sex Ben og et Par Følehorn, der var fem Gange længere end den selv. „Kan Du se, han har Flipper,“ forklarede Dinger og viste mig de to Torne paa Hals­ skjoldet. Hvilken Fryd, da han overantvordede mig denne Skat, og hvilken Rædsel i Køkkenet, [da jeg kom op med „saadan en Væggelus“, som Kokkepigen meget uhøvisk betegnede den. Men et Par Dage efter var der et højst ejendomme­ ligt Dyreliv paa Ruderne i det nye Brænderi.