S_Urtekræmmerforeningen_1693-1943

først og fremmest vi, der har den Glæde at virke i et dagligt Samarbejde med Urtekræmmerfor­ eningen og dens Ledelse. Eet er vi altid sikker paa, nemlig at man fra Urtekræmmerforeningens Side er beredt til at se frisk og uhildet paa T in ­ gene. Det kan altid forekomme, at Mennesker er uenige om dette eller hint. Det hænder ogsaa in­ denfor og mellem Detailhandelens Organisationer, men det sker ikke ofte. Reglen er denne, at vi mø­ des hurtigt i fuld Enighed om, hvad der bør gøres. Lad os fortsætte hermed. Paa den Maade vil vi være i Stand til at løse de vanskeligste Opgaver, som stilles os. Indenfor De samvirkende Køb­ mandsforeninger skatter vi, — som det vil for- staas — , Samarbejdet med Urtekræmmerforenin­ gen højt. Vi forstaar, at Deres Held er ogsaa vort, og Deres Uheld tillige vil komme til at ramme os. Stærkere kan et Interessefællesskab ikke være. Denne Lykønskning skal gælde ikke blot Urte­ kræmmerforeningen som saadari, men ogsaa dens mange, dygtige og foretagsomme Medlemmer. Chr. 77. Olesen. Urtekræmmerforeningens 250 Aars Jubilæum falder i en for vort Land meget svær Tid, men ogsaa en Tid, hvor Sammenholdet indenfor Be­ folkningen mere en'd nogensinde tidligere er sat i Højsædet. Det er glædeligt, at Sammenhold og Samarbejde ogsaa er de mest fremherskende Træk indenfor Buliksliandelens Organisationer — indad­ til som udadtil. Indadtil har Urtekræmmerforenin­ gen som vel en af Landets ældste Detailkøbmands- organisationer dyrket Sammenholdet og Samarbej­ det i et kvart Aartusinde d. 10. Juni. Udadtil me­ ner jeg at have Lov til at fremhæve, at det har eksisteret overfor vor Organisation, Centralorgani­ sationen af Købmandsforeninger øst for Storebælt, lige siden dens Oprettelse ved Aarhundredskiftet. Naboskabet er i disse Aartier blevet plejet til gensidig Gavn, og de sidste Aars uhyre vanskelige Forhold for Købmandsstanden har naturligt ført med sig, at Samarbejdet er blevet mere intimt, —- at der ved Varetagelsen af fælles Anliggender op­ trædes paa en fælles Front. Som Formand for G. O. øst for Storebælt vil jeg gerne have Lov ved tlen Lejlighed, der her gives, paa vor Bestyrelses 24 K ø bm and J. P. J e n s e n , H i l l e r ø d K øbm and J. P. Jensen er F o rm a n d fo r C. O. øst fo r Storebæ lt, en Organisation, Urte- kræ m m erfo ren in g en navnlig i de seneste Aar har h a ft et stæ rkt understreget S am ­ arbejde med. Han sender os følgende:

Kbm. .T. P. Jensen, Hillerød.

og vore Medlemmers Vegne at sige Tak for godt Naboskab og udtale det Haab, at ligesaavel som vi i disse Krigsaar har kunnet samles i Bestræbelserne for i nogen Maade at afbøde Krigens haarde Be­ lastning til Kolonialkøbmændene, ligesaavel maa vi være i Stand til i Aarene, der kommer, i Fæl­ lesskab at deltage i det store Arbejde, som Gen­ rejsningen af vor Stand vil kræve. Urtekræmmerforeningen har i Tidens Løb løst store Opgaver af varig Værdi for sine Medlemmer paa det faglige Omraade og staar i Dag godt rustet til at tage sin Tørn til Tilvejebringelse af Frihed for Butikshandelen. Men i Bestræbelserne for at varetage faglige Interesser har man samtidig haft et vaagent Øje for filantropisk Virksomhed og der­ ved kunnet bidrage til at hjælpe gamle Kolleger. Den store Stiftelse med over et halvt Hundrede Friboliger og Legatmidler repræsenterer et meget betydeligt Beløb i Forhold til Foreningens Med­ lemsantal. Det maa være betryggende for Med­ lemskredsen at vide, at den har en Organisation, der saavel paa det faglige som paa det filantropi ske Omraade staar stærkt, og det er vort Haab, at flest muligt af vore københavnske Kolleger maa slippe vel igennem Krigsaarene og bagefter med­ virke til at frigøre og højne Standen og deres Or­ ganisation, ikke blot til Gavn for dem selv, men i lige saa høj Grad for Samfundet. Hillerød, i Maj 1943. J. P. Jensen.