S_Urtekræmmerforeningen_1693-1943

101 KØBENHAVNS BIBLIOTEKER bibliotek.kk.dk

4959928113

4959928113

a kt ie se lska b e

.

Urtekræmmerforeningens M e d í ems b l ad

UDG I VET AF URTEKRÆMMERFOREN I NGEN I KØBENHAVN ANSVARHAVE NDE REDAKTØR : FR. L U T Z OW GEORGS E N ADMINISTRATION: DANSK BLADFORLAG (V. RICHTER-FRIIS) F O R R E T N I N G S F Ø R E R : H E N R Y H E N R I C H S E N TRYK : FRI TZ N I E L S E N S B O G T R Y K K E R I , A K T I E S E L S K A B

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

De 250 A a r ....................... Fr. Liitzow Georgsen

Vort historiske Dokument.

Købmandsvirke................... Fr. Liitzow Georgsen

Hilsenerne til vor jubilerende Forening.

Traaden mellem Fortid og N u tid ................................ Lektor Ejler Alkjær

Den smukke Solnedgang. Harald H. Lund

J

Jub i læum s -Numme r 2 5 0 A A R

De 250 Aar

E n d v i d e r e h a r v i , i F o r b i n d e l s e m e d J u b i l æ e t ,

H a r e t F o l k s i n F o r t i d i O r d e n , h a r d e t d e r ­

i n d h e n t e t

e n l a n g R æ k k e

U d t a l e l s e r f r a

k e n d t e

i g e n n e m G r u n d l a g e t f o r s i n N u t i d o g d e n f o r n ø d n e

P e r s o n l i g h e d e r , s o m F o r e n i n g e n

g e n n e m A a r e n e

B e t i n g e l s e o g F o r u d s æ t n i n g f o r s i n F r e m t i d .

h a r s t a a e t i S a m a r b e j d e o g F o r h a n d l i n g m e d , —

S o m d e t e r f o r e t F o l k , e r d e t o g s a a f o r e t E r ­

v i g a a r u d f r a , a t v o r e M e d l e m m e r m e d s t o r I n ­

h v e r v o g f o r d e t s S k æ b n e . O g f o r e n O r g a n i s a t i o n .

t e r e s s e v i l s t u d e r e d i s s e U d t a l e l s e r .

U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n e r e n a f d e O r g a n i s a ­

R u n d t i .1 u b i l æ u m s s k r i f t e t v i l m a n f i n d e e t B i l ­

t i o n e r , d e r h a r s i n F o r t i d f u l d t u d i O r d e n . E n d d a

l e d s t o f , d e r n a v n l i g g æ l d e r U r t e k r æ m m e r f o r e n i n ­

s m u k t o g v æ r d i g t t i l r e t t e l a g t . O g s a a l e d e s , a t H i ­

g e n a f i d a g o g d e n s M æ n d a f i d a g .

s t o r i e n s s t o r e B o g G a n g p a a G a n g g e n n e m d e 2 5 0

A a r , d e r e r v o r O r g a n i s a t i o n s h i d t i d i g e L e v e t i d ,

T i d l i g e r e u d s e n d t e P u b l i k a t i o n e r h a r , s o m v o r e

M e d l e m m e r v i l v i d e d e t , b r a g t d e t v æ s e n t l i g s t e a f

h a r k u n n e t r e g i s t r e r e f o r v o r t V e d k o m m e n d e f o r ­

t j e n s t f u l d e B e g i v e n h e d e r , d e r d i r e k t e h a r v æ r e t e t

d e t m e r e h i s t o r i s k e B i l l e d s t o f o g B i l l e d e r n e f r a D a ­

t i d e n s U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g .

b e t y d n i n g s f u l d t P l u s b a a d e f o r d e t S a m f u n d , t i l

D e t v i l d e s e l v s a g t f ø r e a l t f o r v i d t h e r a t g e n ­

h v i s V e l A r b e j d e t e r u d f ø r t , o g f i l G a v n f o r d e n

t a g e a l t d e t t i d l i g e r e u d s e n d t e M a t e r i a l e .

S t a b a f H a n d l e n d e , d e r L a n d e t o v e r a r b e j d e r m e d

U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n h a r b e t r o e t m i g a t r e ­

P r o b l e m e r s o m d e m , d e r e r T a l e o m .

d i g e r e d e t f o r e l i g g e n d e J u b i l æ u m s s k r i f t .

N u e r U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n 2 5 0 A a r d e n 1 0 .

J e g h a r t i l r e t t e l a g t A r b e j d e t e f t e r d e R e t n i n g s ­

J u n i .

V i h a r i k k e v i l l e t f o r b i g a a d e n n e M æ r k e d a g , —

l i n i e r , j e g o v e n f o r h a r n æ v n t .

E n

s a a

g a m m e l - æ r v æ r d i g ,

m e n

s a m t i d i g

s a a

a t d e n p a a d e n a n d e n S i d e i k k e f e j r e s , s o m d e n

a k t u e l t i n d s t i l l e t O r g a n i s a t i o n s o m U r t e k r æ m m e r -

u n d e r n o r m a l e F o r h o l d v i l d e v æ r e b l e v e t d e t , e r

f o r e n i n g e n h a r g e n n e m d e t k v a r t A a r t u s i n d , d e n

e n S a g f o r s i g .

h a r

l e v e t ,

f u l d t u d

d o k u m e n t e r e t

s i n

E k s i s t e n s ­

V o r e

M e d l e m m e r v i l

i A n l e d n i n g a f

J u b i l æ e t

— d e t

b e r e t t i g e l s e .

m o d t a g e e n S æ r - U d g a v e a f M e d l e m s b l a d e t ,

O g n u s o m g e n n e m h e l e d e n l a n g e T i d e r d e t

e r d e n n e s m u k k e o g s t i l f u l d e B o g .

H a n d e l e n s O p g a v e r , d e r e r G e n s t a n d f o r F o r e n i n ­

V i h a r ø n s k e t d e r i g e n n e m i k k e j u s t a t g i v e F o r ­

e n i n g e n s

H i s t o r i e .

D e n

e r

a l l e r e d e

s k r e v e t

f o r ­

g e n s L e d e l s e s o m h y g g e l i g s t e D r ø f t e l s e r o g O v e r ­

v e j e l s e r .

l æ n g e r e T i d s i d e n , o g L e k t o r A l k j æ r h a r i s i n A f ­

D e t e r d e n f r i e , s e l v s t æ n d i g e K ø b m a n d , d e r n u

h a n d l i n g

i

J u b i l æ u m s s k r i f t e t

t r u k k e t f o r s k e l l i g e

M o m e n t e r f r e m , b a a d e a f d e n æ l d r e o g d e n n y e r e

s o m

t i d l i g e r e

h o l d e r

H a n d e l e n s

S k æ b n e

i

s i n

H i s t o r i e . I a l t f a l d t i l s t r æ k k e l i g t t i l , a t L æ s e r n e f a a r

H a a n d . D e t e r d e n f r i e H a n d l e n d e , d e r e r F o r ­

e t f u l d g y l d i g t B i l l e d e a f , b a a d e h v a d U r t e k r æ m ­

b r u g e r e n s b e d s t e H j æ l p o g S t ø t t e . O g s a a l e d e s s k a l

m e r f o r e n i n g e n v a r , o g h v a d d e n e r .

d e t f o r t s a t v æ r e .

U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n s f i l a n t r o p i s k e A r b e j d e ,

D e r m e d v æ r e J u b i l æ u m s s k r i f t e t o v e r g i v e t t i l o g

a n b e f a l e t t i l U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n s M e d l e m m e r

d e r e r e n m e g e t v i g t i g S i d e a f V i r k s o m h e d e n , k o n ­

o g v o r O r g a n i s a t i o n s V e n n e r i ø v r i g t .

c e n t r e r e s i e n S k i l d r i n g , d e r s k y l d e s F o r f a t t e r e n

— B i l l e d e r a f L i v e t i S t i f t e l s e n

H a r a l d H . L u n d ,

F r .

L u t z o w

G e o r g s e n .

i Æ g i r s g a d e .

1^4 5 0

10

$ort ^iftorifle Dofuinent;

tantieme agetne

t i e « o g

fampt Ä f f e r

iHiø&enDafn*

Hafniæ die 10 Junii Anno 169 3

ÇrçcU;o$ $on<}l. M e j î . 09Untøerfft, ¡ S o l d e t 3o^ (in ipfeilip © ir t r ø f e c lf « .

^acfimiie=(Scnöinu'l[e af ^orfíben til Urteframmerlaugets £augsartífler. 3 Urtefræmmerforemngens ílrF íi\

,iSljriftianbenggemfe/af?&ubs 'øTaabe /Äonge til © a n m a r f o ø lo ra e/te S e u t e r t f og © o * }ti)cré/^ e rtug utiØ letftig/J^olffen/ Ø to rm a rn o g S p tm e r *

Sfangsartiflernes Sibe i,

*ffen/©rete u ti £M ten b ø rg ^ Selmenborft/ © iø read e titter* figt/ at S i / efter UrtC’Og3fem 5lræmern tø famt Ø u ffe r^ S a g e rn ié ber i S o r i é k o n g e lig Refideruz-Øtat Kiøbenbafu fcertø 2 ld e run tertan ig ft gior^e^infVgningeg Sea iering/ 2 CiCevnaai>i.qfl b a te r g ite t eg fo run tt Gen­ nem tilte r itf -fpauteltf o g $ læ r in g t^ r t fæ t t e l fe/faa ogatfMigeSEKiø'brugtf Og In co n v cn ien c e rs 2lfTFa(teIfi| eftCl’ffrefitf P riv ileg ie r og A rtic fe r b te re ftev b ed gQ ld e ru n b e rtan ig fib a te ra t rette/ og ep efter Denne S a g unterftaa ftg nogen np S c t t e g t eller 2 ln o rtn in g imellem (tg fe lf at giere/ faafrem t te icte te r for tid e ftante til rette fom te tb ø r . i* 3n g e tt maa ftg a f U rte •e d e r 3 fw •S r æ m e r ^ a n t e ic n faateifom Ø n f ie r * S a g e v j ernære/ ed*r nogen Ä ram b ce t met S p e c en c /3 *en J l r a m eder Øu fÉerbagerj t)d te / føren t b an t b a te r taget ftt S o r g e r ffa b og er i £anget in tff re ten ; gorfeer (tgnogen bevittiet/ta bøte førftegang til la u g e t £ i ) t e t f o t ø ø l f / anten gang t o t t e l t / og tie tie g a n gm ifie a d e te S a v e / font bau t t)ater met at ban tle . t . Urfe * t o m e r n e eg Ø u f f e r * S a g e rn e maa og ff al bantie m et efiec- ffrefne S a r e/ N em lig ; Aqväviter a f 3l\antl 2 ingeiica / 2 fnni^/Qfaimu^/ © t r o n /(Snebæ r/ Jæ ttiM / SDiai* tirt/^ummen/sJP>omeranjer/ Øioømarin/Øimpel Øiofen. Deitillerede S a if o m S a u t /3 o r t b æ r S a n t /Krufempute S a n t /2 a te n te ( S a n t / *J$cmeranp S a n t / £Rofen S a n t . Conditer 0 $ SSarø. 2l(ant=9\oet/ 2lpvicoier/Serberi&met ø t i l f c og uten Øttife/Qfalmtré/ ©cpove»2\øbber / © tr o n e r /C it r o n » S lom ftc r og ø f a lle r / © t r in a t eller Øuf#

lau g et/ fom te r t if b te r 2 ia r u ttelgté/ fM b a t e t e r it f fær g ø g le r/ b tilfe tt CafTa ftorten S a g e efter b te r 9 tp t»2 la r$ S a g ffa i aabnt 0 / og for ten# 3 n t f omd a f £>ltermanteii til frutget giøritf !K e g n fM /t a te r a f fM fag té b titf t if £guget$ nøb tenb igeU bg ifter bebøttø/ b^orpaa rig tig S o g a f tennem/fom g ø g le rn e bater/ ffal bo ltiS . O g f M S o r i t f P o ü c ie -OKefter o te r t i f f e a f £>»f2ldernaabigft fo ru iitic P r iv ile g ie r og A rricleralDorligen bolte / og b b a t §orfeelfe te r im o t b eg aa tø/bo£ De Ø fp ftig e p a a fotrffrefiie €DTaa6e la te e x fe q v é r e . J p t c t - t e og befale S i bermet 0 $ (Sífl?elige Præ fidenr /So rgem eftete og 9 t a a t i betitelte S o r i é jlo itg f. R e fid e n tz p Ø ia t ^iøbenbafn/ faa og a llean tre fom tiffe A rricler unter S o r i t f C a n c e llie -Ø e ig l tilffiffe t torter/ at te temtem paa behørige Ø iæ te r til allitf (Sfterretning (trap ta te r læfe og forfpnte» © i t e t p a a S o v t ø l o t ftiø b e n b a fn tem o Ju n ii A nno 1 6 9 3 ; U n te r S o r k on g e lig £ a a n t o g ø i g n e t

Saugsartifiernes S lutning.

12

K

ØBMANDSV I RKE

i en Købmands gode Lager.

Fra den store, vide Verden

— Der var meget mer at laa:

og fra Danmarks sorte Muld

Spaniens Druer, engelsk Whisky , store Kar med saltet Fisk i. Fra Australien kom der Æbler, Rusland sendte Kaviar. Vin Ira Hælvten af vor Klode.

gaar en evig Strøm af Varer, der til Kundens Ønsker svarer. Alle Landes sære Dufte samles i vor Købmandsbod. Købmands Flid og Købmands Snilde, stundom Dristighed og Mod giver, hvad hver Købmand vilde: Rundt om Kloden farer 1anken: Kinas gule Verdens The , japansk Ris, ostindisk Karry, Kaliforniens Sol, der var i dette Sollands gyldne Frugter, Kaffe fra Brasiliens Land, Islandsk Klipfisk, Grønlands Rejer,

Dertil kom, hvad Danmark har

lagt vort lille l olk for l ode,

vist, hvad man ved 1 lid kan naa.

— Handel, glad Fortrøstnings Guld.

Me l og Gryn af alle Sorter,

Sukker, hvor vor Industri blev et Mønster for en Verden. Gyldent 01 til festlig Færden, ”Aqua v itæ ’ s stærke Indhold, rundet al den danske Jord, — saa blev Billedet af Boden,

hvor dansk Købmands \ irke gror.

Salt fra Østrig, „Sorte Mand”

Skifter 1 iden end — og Moden,

i Kanaster vinder Sejr . . .

Købmand handler frank og fri. 13

Hele V erden fik man se

Se! — vor Stand er bleven gammel, men vor Ildbu stadig ny. Krig og Uaar stærkt har hærget, saa har atter Freden værget om vort Land og om vort Arbejd,

Gennem Sekler har vi handlet,

— Købmands Navn er Hædersnavn.

Laug vi var, — nu en Forening, fælles Id i samme Mening, samme Formaal nu som den Gang:

— trofast stred vi Dagens Strid.

Kundens Lov vort første Hverv.

Aar og Kaar kan skifte for os,

Bag sin Disk hver Købmand handler

— smaat og stort med samme Id,

bliden Medbør, fattig Skærv,

stadig samme Pligt dog naar os:

en af dem, der tidsforvandler

og sundt præger denne By.

Købmandsdaad til Folkets Gavn.

Vi er stolte a f vor Fortid,

— og vi gør en Nutids Gavn.

Fremtid venter vi, der maner os vort Virkes stolte Aner frem i Mindet, saa vi aldrig

glemmer Købmandsskabets Pligt:

Virk for Landet, virk for Kunden! Ingen Tant og ingen Digt! Arbejd støt til Hvilestunden!

— for vor By, for København. Fr. Liitzow Georgsen.

14

Hilsenerne til vor jubilerende Forening

H a n d e l sm i n i s t e r H a l fd a n H e n d r i k s e n

Gennem en Ræ kke a f de fo r da n sk Ilandel vanskeligste Aar ka r Halfdan Ilendriksen nu staaet paa den meget udsatte Post. Danske Forbrugere sæ tter ham overm ande Iw jt. D ansk Handel har allid fu n d et ham fo rh an dlingsvillig. Det er m ed særlig Glæde, vi har modtaget nedenstaaende Udtalelse fra M inisteren.

Det er ikke mange Foreninger, der kan føre deres Eksistens 250 Aar tilbage i Tiden. Det er der­ for allerede af den Grund naturligt, at Urtekræm nierforeningen har ønsket at markere den ærvær­ dige Alder. Men der er ogsaa en anden Grund til, at Urtekræmmerforeningen har ønsket al fejre 250 Aars Dagen, idet Foreningen gennem de forløbne Aar har øvet en Virksomhed, der tjener til Ære baade for dem, der i sin Tid lagde Grundstenen til Urtekræmmerlauget, og for dem, der videreførte Fædrenes Arv. Det er mig en Glæde at være blandt de mange, der lykønsker Urtekræmmerforeningen. Gennem det Spand af Aar, der er forløbet, siden Urtekræmmerlauget opnaaede kongeligt Privilegium, har Foreningenmaalbevidst og iSamarbejdets Aanddeltaget i det Arbejde, der, som det er sagt, ikke alene er udført for atvaretage StandensInteresser, mentillige — og ikke mindst — for at tjene For­ brugerne paa den bedst mulige Maade. Urtekræmmerforeningen fejrer sit 250 Aars Jubilæum i en for vort Land tung Tid, hvor Sam­ menholdet har en Betydning som aldrig før. De Vanskeligheder, der stadig melder sig, bliver, — det maa man regne med — , ikke mindre eller færre, men Vanskelighederne skal overvindes, og de vil blive overvundet gennem en Videreførelse af del Samarbejde med Erhvervenes egne Organisationer, som hidtil har baarel saa god Frugt. Til Urtekræmmerforeningen har Myndighederne altid kunnet henvende sig for at faa Støtte og Bistand, og jeg er glad over at kunne tage Anledning af Forenin­ gens Jubilæum til at udtale Handelsministeriets Tak for det Samarbejde, som Myndighederne værd­ sætter, og som vi gerne ser videreudviklet paa de Omraader, hvor dette er muligt. Den Tid, vi gennemlever, kræver en Forening af alle gode Kræfter, for at det kan lykkes at kom­ me frelst i Havn. Jeg er sikker paa, at Urtekræm nierforeningen fremdeles vil yde sit vægtige Bidrag til, at Vanskelighederne overvindes, og udtaler Ønsket om et fortsat frugtbringende Samarbejde fremover til Gavn for de Interesser, som Foreningen er sat til at røgte. I I . I l e n d r i k s e n .

/

Jeg havde dog den Glæde at medvirke ved Gen­ nemførelse af forskellige Foranstaltninger, som jeg ved, at ogsaa Købmændene var glade for. De Vanskeligheder, som dengang rejste sig for Handelen, var trods alt kun for lidet at regne mod dem, som Handelen nu er ude for, og skal jeg ud­ tale et Ønske ved denne Lejlighed, skal det være dette, at det Tryk, som hviler over de danske E r ­ hverv og den danske Befolkning som Helhed, snart maa lette, og at Handelens Folk inden alt for længe under mere frie Former maa kunne ud­ øve deres samfundsnyttige Gerning til Gavn for Befolkningen og til Ære for Standen. Jeg udtaler Ønsket om, at Urtekræmmerforenin­ gen maa være et nyttigt Led i Erhvervsorganisa­ tionernes lange Kæde, der under Ansvar overfor den Befolkning, hvis Interesser den skal tjene, samtidig maa være et Værn og et Værge for Stan­ dens Medlemmer. T _ , , J o h s . K j æ r b ø l . Det er mig en Glæde at benytte denne særlig festlige Lejlighed til at sende Urtekræmmerfor­ eningen en Hilsen. Selv om det ikke mere som i hine Tider for 250 Aar siden, da Christian den 5te stadfæstede ,,Urte- og Isen-Kræmmernis Samt Sukker-Bager- nis“ Laugsartikler, tilkommer Magistraten at tage Beslutning om og bivaane enhver Forsamling, som Laugsbrødrene ønskede at afholde udenfor Børsen, har der i den forløbne Tid bestaaet et nøje Sam­ arbejde mellem Byens Handlende og Magistraten, og da navnlig den Magistratsafdeling, hvorunder Næringslivet er henlagt. Med nogen Vemod maa en Næringsborgmester dog stadig, og navnlig da i disse Tider, tænke tilbage paa Idyllen i de gode gamle Dage, da enhver Kræmmer, som havde haft sin Bod opslaaet i 3 Dage, skulde give Magistraten et Pund Peber. Nu kræver Regnskabsførelsen jo en noget anden Form for Afgift til det Offentlige. E fter dette spøgefulde Sidespring vil jeg gerne udtale min uforbeholdne Anerkendelse af den Dygtighed, den københavnske Handelsstand, paa hvis Indsigt og Smidighed Hovedstadens Velfærd i saa høj Grad beror, har lagt for Dagen i disse vanskelige Aar. Det er en Glæde at se, hvorledes det gode Forhold til Borgerne ikke alene har kun­ net opretholdes, men — det er mit Indtryk — og- B o r gm e s t e r A l f r . B i n d s l e v Paa en R æ kke Om raader er der betydnings­ fu ld t Sam arbejde m ellem B orgm ester B in d s­ lev og H andelens O rganer Det er os en Glæde fra Borgm esteren at have m odtaget følgende:

A r b e j d sm i n i s t e r J o h s . K jæ r b ø l .

N u væ ren d e A rb ejd sm in ister Johs. K jæ rbøl var en Gang H andelens M inister. A t H an­ delen og han ikke altid va r en ig e om Veje og Midler, er a lm indelig t kendt. Men vi gaar ud fra , at begge Parter, h ver ud fr a sin Indstilling, h ar villet det bedste fo r S am ­ fund et, vi alle hører til.

Urtekræmmerforeningens Medlemsblad har i An­ ledning af, at Urtekræmmerforeningen den 10. Jun i d. A. holder 250-Aars Jubilæum, anmodet mig om en Udtalelse; jeg formoder, at det er i

Arbejdsminister Johs. Kjærbøl.

min Egenskab af fhv. Handelsminister, at en saa- dan Anmodning er rettet til mig, og jeg maa maa- ske heri se en Tilkendegivelse af, at det gamle Ord om, at „Tiden læger alle Saar“, stadig har Gyldighed. For der var jo en Tid, da jeg ingenlunde var persona grata hos Handelens Mænd. Dengang jeg blev gjort identisk med Valutacentralen, var jeg i Købmændenes Øjne en Person, som ikke blot lod haant oin Handelens Interesser, men for hvem det næsten syntes en Tilfredsstillelse at hindre Handelens Folk i at udnytte deres Muligheder. Om man nu er kommet til at se anderledes paa min Virksomhed som Handelsminister, ved jeg ikke, men personligt var jeg glad for det Sam­ arbejde, som jeg dengang havde med Erhvervenes Folk, og naar jeg ikke formaaede at tjene deres Interesser paa en for dem mere tilfredsstillende Maade, skyldes det Forhold, som hverken jeg eller Erhvervene var Herre over.

16

anerkende den anden Parts Maal, er kun naturligt. Men ligesom Erhvervslivets Sammenslutninger er Udtryk for, at man sætter Fællesinteresserne over Særinteresserne, saaledes er der god Grund til at antage, at denne Skoling i Solidaritet maa udøve og have udøvet sin store Virkning i Tidens Løb, saaledes at vi nu maa staa rustede fra alle Sider til den Samarbejdets og Sammenholdets Kunst,

Borgmester Alfr. Bindslev.

saa styrkes under den for en stor Del frivillige Ra­ tionering, som det har været nødvendigt at fore­ tage. Denne Maade at kunne ordne Tingene paa inaa vist siges at være et af Kendemærkerne for det danske Sindelag, og det tjener da tillige i høj Grad den danske Handelsstand til Ære overfor Ud­ landet at kunne vise, hvor vidt man er i Stand til at bringe det ved god Vilje, parret med Dygtig­ hed. Med denne Hilsen fremsender jeg mine hjerte­ lige Lykønskninger til det sjældne Jubilæum. 15. April 1943. A lfr e d B in d s le v . B o r gm e s t e r J u l i u s H a n s e n , K ø b e n h a v n B orgm ester Julius Hansen, København, ad­ skillige Gange fung erende Overborgmester, udtaler overfor os: bage havde Forstaaelsen af Sammenholdets og Samarbejdets Betydning, viser den Omstændighed, at der allerede da dannedes Sammenslutninger til Varetagelse af fælles Interesser og Formaal. At disse Organisationer blev bygget op paa en saadan Maade, at de trods Tidernes vekslende Vilkaar har kunnet fortsætte deres Bestaaen, er tillige et Vid­ nesbyrd om Dygtighed og Klarsyn med Hensyn til Midler og Veje. At der mellem de forskellige Grupper af E r­ hvervslivets Udøvere ofte vil bestaa Interessemod­ sætninger, og at den ene Part ikke altid vil kunne At denne Bys Erhvervsliv for Aarhundreder til-

Borgmester Julius Hansen.

som den nærværende og kommende Tid mere end nogensinde stiller Krav om til danske Mænd og Kvinder, hvor de end er placeret i Samfundet. I Tillid til, at dette ogsaa maa være Tilfældet med de Medborgere, som samler sig i Urtekræm­ merforeningen, vil jeg gerne udtale min Lykønsk­ ning i Anledning af Jubilæet og de bedste Ønsker for Fremtiden. r J u lm s H a n se n .

S t i f t am tm a n d H a u g e n - J o h a n s e n

Vor Forenings V irkeom raade er ikke alene K øbenhavns Kommune, men ogsaa F rederiks­ berg, Gentofte, Lgn gby o s. v. Altsaa en væsentlig Del a f Københavns Amt. Dette Am is øversle civile Myndighed, Stiftam tm a n d llau- gen-Johansen, har gjort os den Glæde at sende følgende Ililsen.

Fra Barndommen, da min Mor sendte mig til Købmanden, som det altid hed, hvor jeg hørte hjemme, har jeg haft en hel Del tilovers for Køb­ manden og hans Butik, og jeg har l'aaet denne Følelse opfrisket og bestyrket under vore Ophold

17

den frie danske Købmandsstand, har man natur­ ligvis haft rig Lejlighed til at gøre sine Iagttagel­ ser og sine Betragtninger over denne Stands Arbej­ de, Indstilling og Værdi for vort Samfund. Jeg har i mine yngre Dage paa mit F irm a’s, Alfred Benzons, Vegne besøgt Tusinder af danske Købmænd og set, hvordan den gode, gamle Bor- geraand trives der, og hvordan de nedarvede T ra ­ ditioner for godt Købmandsskab holdes i Hævd, saadan som det var en Æresforpligtelse fra Mid­ delalderen og Renæssancen, da de gamle Konger, især fra Kristian den II og opefter, gav Købmæn­ dene bedre Kaar gennem Laugsprivilegier. Disse Konger og deres Raadgivere forstod, at den selvstændige Købmands Virksomhed var en Sam­ fundsfaktor af stor Værdi, et uundværligt Led i Befolkningens Forsyning med Varer. Derfor be­ stemte Kristian den II, at kun Købstæderne maatte drive Handel, at alle Varer skulde føres dertil, og at der skulde afholdes aarlige Købstadsmøder i København og Viborg til Drøftelse af fælles Inter­ esser. Kongen havde fuldtud Forstaaelsen af, hvad det blomstrende nederlandske Købmandsskab og Hansestædernes Driftighed havde betydet for disse Lande, og han var derfor besluttet paa at give de danske Købmænd Vind i Sejlene for at øge Rigets Velstand og Uafhængighed ved at sikre det danske Borgerskabs handelspraktiske Fremtid. Og Resul­ tatet blev en almindelig Opgang i det følgende Hundredaar op til ca. 1640. Vi husker alle fra vor Skoletid de gamle Stor­ købmænd som Høns Mule og Markus Katte i Odense og navnlig Købmanden Oluf Bager, som

Stiftamtmand Haugen-Johansen.

paa Vestkysten om Sommeren, hvor Købmanden er vor Hjælp og Støtte i store og smaa Vanskelig­ heder. Mine Oplevelser fra dette Felt her i Hovedsta­ den er ikke saa personlige og direkte, men det er mit Indtryk, at Husmoderen ogsaa her i den store By har en god Ven og Støtte i sin Købmand eller sin Urtekræmmer, som det vel endnu sine Steder hedder. Disse trange Aar har fæstnet dette mit Indtryk af, at Urtekræmmeren trods store Bryderier, som han kæmper med, er en Ven og Støtte for os alle, og at han har sørget godt for os. At Urtekræm­ merne ogsaa søger at støtte hinanden i Alderdom­ men, tjener dem til yderligere Ære. Det er mit Ønske, at den hæderværdige F o r­ ening under sin levende, energiske og dygtige For­ mands Ledelse maa gaa en lykkelig Fremtid i Møde. Søholm Park, Hellerup, Maj 1943. Haugen-Johansen.

B o r gm e s t e r V ilh . F i s c h e r , F r e d e r i k s b e r g

Borgm ester Vilh. Fischer har i sin m a nge­ sidede V irksom hed haft saa n e je F orbin­ delse m ed det private, selvstændige E rh vervs­ liv, at hans Udtalelser vil læses m ed særlig Opmæ rksom hed.

Naar man som jeg i en Menneskealder har staaet i venskabelig forretningsmæssig Forbindelse med

Borgmester Vilh. Fischer.

18

tjente Formuer paa dygtigt Købmandsskab og vid­ ste, hvad de skyldte Kronen. Oluf Bager lod som bekendt, da Kongelig Majestæt gæstede ham, fyre op med Kanelbark som en udsøgt Æresbevisning, i Erkendelse af, hvad Kronen havde betydet for den danske Købmandsstands Trivsel. Det har jo i det hele taget været de danske Kon­ gers klassiske Politik at fremme det frie Erhvervs­ liv, i Forstaaelse af, at et stærkt, solidt funderet Borgerskab med en bøj Handelsmoral er Rygra­ den i el sundt Samfund. Jeg ved meget vel, at Tiden efterhaanden kræ- vede en Sprængning af Laugsbaandene, fordi det, der oprindelig var tænkt som en Beskyttelse af Handelens Frihed og Initiativ, med Tiden, efter­ som Samfundet udviklede sig, føltes som snæren­ de Baand for dem, der stod udenfor, og som en Hindring for ny, driftig Ungdom, der ikke havde Forbindelser „indenfor Murene“. Men det er dog karakteristisk, at da Næringsloven indførtes i 1861, da følte Købmændene det som et Tomrum og oprettede Urtekrærnerforeningen med del For- maal at føre alt det værdifulde i det gamle Lang fra Christian den V’s Tid videre, — først og frem­ mest den gamle, gedigne Handelsmoral, at godt Købmandsskab ikke blot bestaar i at gøre Køb- mændene til holdne Folk, men lige saa meget i at tjene Forbrugernes, d. v. s. bele Samfundets In­ teresser. Det borgerlige Danmark, som voksede frem af denne Aand, — det er det, vi nulevende Danske med Stolthed har taget i Arv, og som det er vor Pligt al værne mod nye Farer, som kan true det frie Købmandsskab og lamme det privite Initiativ, uden hvilket i det lange Løb Fremdriften gaaf i Staa, fordi Evner, der ikke bruges, visner hen. Og netop i vor Tid er der god Grund til at være opmærksom paa dette historiske Faktum. For vi har rig Lejlighed til i disse Aar at se, hvordan de Indskrænkninger i Købmændenes Handelsfrihed, som denne ulykkelige Krig desværre har gjort midlertidigt nødvendige, er til Skade for alle og til Svækkelse af liele Samfundets Modstandsdygtig­ hed. Vi har ogsaa set, hvad vore Købmænd for- maaede, saa længe de disponerede nogenlunde frit og selvstændigt: Det er den danske Handelsstand og de danske Købmænd, vi i meget liøj Grad kan takke for, at vi gik ind i den nuværende Krig med saa enestaaende rige Varebeholdninger, at vi end­ nu, snart 4 Aar efter Krigens Udbrud og mere end 3 Aar efter den totale Afspærring mod Vest, som Begivenhederne den 9. April 1940 medførte, er bedre forsynet end vel noget andet Land i det blo­ kerede Europa. De danske Købmænd kendte i Sandhed deres Besøgelsestid: Storhandelen satte

alt ind paa i Tide at skaffe Forsyninger ind i Lan­ det, og Detail-Købmændene i Hovedstad og Pro­ vins fulgte den samme Linie og sikrede sig i vi­ dest muligt Omfang for at kunne betjene deres Kunder i den Trængselstid, som de vidste, maatte komme. Der var endogsaa Købmænd, som bevidst overtraadte de herskende Valutabestemmelser og forsynede sig paa Trods af Loven, — og som siden fra Regeringsside høstede Anerkendelse for dette Vovemod, der viste sig at være i hele Samfundets Interesse og vidnede om el Fremsyn og et Initia­ tiv, som kun den, der disponerer paa egen Risiko, kan udfolde, mens Regeringsmaskineriet arbejder for tungt og langsomt til at udnytte de Chancer, som skifter fra Dag til Dag. Og naar vi nu ser, hvordan Statens Kontrolap­ parat vokser til stadig mere foruroligende Dimen­ sioner, og hvordan der udvikles et Embedsmands­ vælde, som griber ind i det danske Købmands­ skab, saa skal vi huske paa, al det aldrig var i saadanne Perioder med stærke Statsindgreb, al del danske Samfund gik frem i Velstand og Mod­ standsdygtighed. Vi skal huske, at Restriktioner og Statsindgreb er det negative, det bremsende og hæmmende E le­ ment i Samfundet, og at Statsdriften i Merkanti­ lismens Tid stort set kun bragte Skuffelser, mens alt florerede i de Epoker, hvor Staten brugte sin Magt til at beskytte og fremme det private Initia­ tiv. Vi har Lov at tro, at disse Krigsaar i mere end een Henseende vil blive lærerige for os: At de ikke blot, naar Freden engang igen1 kommer til vor hærgede Verdensdel, vil have lært os noget værdi­ fuldt om nationalt Sammenhold, men ogsaa om det dygtige Købmandsskabs uerstattelige Værdi for hele Nationen. Derfor vil jeg til Urtekræmmerforeningens 250 Aars Jubilæum gerne benytte Lejligheden til al udtale det Ønske, at vi efter Krigen maa være kloge og smidige nok til hurtigst muligt at befri os for de Lænker, som Forholdene en Aarrække har tvunget os til at lægge paa det private Initia­ tiv og det frie Købmandsskab, og uden Vaklen tage fat paa at likvidere det bureaukratiske Krise­ apparat, som kun kan motiveres med en unormal Nødstilstand. Men jeg vil samtidig ønske, al man vil forstaa, hvilken Fare der truer det borgerlige, driftige Samfund, hvis man udfra smeversynede klasseprægede Doktriner vedbliver at favorisere det kollektive Kooperationssystem, hvis mest fremtrædende Fænomen er Brugsforeningerne. Jeg er slet ikke blind for, at der indenfor Brugsfor­ eningerne findes dygtige, begavede og velmenende Ledere, men det er min faste Overbevisning, at 19

Brugsforeningerne med deres Stab af ufrie Udde­ lere, hvem ingen selvstændig Dispositionsret er betroet, og ingen p e r s o n l i g R i s i k o paahviler, vil føre til en Tilbagegang med Hensyn til den fulde Udvikling af de medfødte Handelsevner, som vort Folk er saa rigt paa, og som har bestaaet deres Prøve igennem Aarhundreder. E t første Skridt i den rigtige Retning vil være at indføre en aldeles ensartet Beskatning af Brugs­ foreningerne og de selvstændige Købmænd, — saa skal det nok vise sig, hvem der tjener Borgerne og Samfundet bedst. Men det næste vil være, at man fra Statsmagtens Side viser samme Forstaa- else overfor Handelsstanden som i Enevældens fordomsfrieste Perioder, da de gamle Købmands- gaarde var Arnesteder for Driftighed og Vovemod. Lad os haabe, at man stadig vil værne om „Hu­ set med det grønne Træ“. Dette ønsker jeg ikke blot som Forretnings­ mand udfra et Livs Erfaring og udfra mit Kend­ skab til vor Fortid, men ogsaa som Borgmester for en stor og blomstrende By med et rigt Han­ delsliv og som Nabo til vor prægtige Hovedstad, hvis frie Handelsstand med Ære har indskrevet sit Navn i Danmarks Historie.

Borgmester Aage E. Jørgensen.

B e f o l k n i n g e n , e t F o r h o l d , s o m j e g h a a b e r v i l f o r t ­

. _ _ A a g e L . J ø r g e n s e n .

s æ t t e i F r e m t i d e n .

V i l h . F i s c h e r .

P o l i t i d i r e k t ø r Iwan S tamm

Københavns Politis øverste Leder, P oliti­ direktø r Iw a n Stamm , sender vor ju b ilerende Forening fø lg en d e Hilsen.

B o r gm e s t e r A a g e E . J ø r g e n s e n , G e n t o f t e

I Anledning af, at Urtekræmmerforeningen den 10. Juni i Aar bar bestaaet i 250 Aar, beder jeg

For den tredie a f de store H ovedstadskom ­ m uner, Gentofte, bringer B o rgm ester Aage E. Jørgensen vor Forening fø lg en d e Hilsen:

N a c i r U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n n u f e j r e r e n s a a

s j æ l d e n

B e g i v e n h e d s o m

e t 2 5 0 - A a r s

J u b i l æ u m ,

v i l j e g g e r n e p a a G j e n t o f t e K o m m u n e s V e g n e s e n d e

d e n e n H i l s e n o g H y l d e s t . F o r e n h v e r K o m m u n e — n a v n l i g u n d e r d e n u v æ r e n d e v a n s k e l i g e e r d e t

— a f s t o r B e t y d n i n g , a t d e n S t a n d , d e r

F o r h o l d

d e l v i s

s k a l s ø r g e

f o r B e b o e r n e s F o r s y n i n g m e d

L e v n e d s m i d l e r , e r s i g s i t A n s v a r i s a a H e n s e e n d e

b e v i d s t , o g d e t e r d a e n G l æ d e a t k u n n e k o n s t a ­

t e r e , a t v i i G j e n t o f t e K o m m u n e h a r h a f t e n s t o r ,

d y g t i g K ø b m a n d s s t a n d , d e r t i l e n h v e r T i d h a r v æ ­

r e t s i n O p g a v e v o k s e n o g f o r s t a a e t a t v i r k e s o m e t

n y t t i g t B i n d e l e d m e l l e m P r o d u c e n t o g F o r b r u g e r ,

s a a l e d e s a t F o r d e l i n g e n a f V a r e r n e , d e r i e n u d ­

s t r a k t K o m m u n e s o m G j e n t o f t e k a n g i v e A n l e d ­

n i n g t i l m a n g e P r o b l e m e r , a l t i d e r s k e t t i l F o r b r u ­

g e r n e s f u l d e T i l f r e d s h e d .

D e r h a r d a o g s a a s t e d s e b e s t a a e t e t g o d t o g t i l ­

Politidirektør Iwan Stamm.

l i d s f u l d t

F o r h o l d

m e l l e m

K ø b m a n d s s t a n d e n

o g

20

herved Foreningen modtage mine hjerteligste Gra­ tulationer til det sjældne og betydningsfulde Jub i­ læum. | Det er glædeligt at se, at en Forening, der date­ rer sin Oprindelse helt tilbage til Christian den Femtes Tid, stadig bestaar saa livskraftigt, som Tilfældet er med Urtekræmmerforeningen, der til Gavn for Standen paa saa udmærket Vis vareta­ ger Medlemmernes faglige og økonomiske Interes­ ser. I . S t a m m .

Fo rm and en fo r G r o s s e r e r s o e i e t e t e t s K om it é , G r o s s e r e r Rud . S c hm id t

Detailhandel og en gros-H andel er to lige uundvæ rlige Sider a f Handelen. Den danske en gros - Handels Førstemand, Grosserer Rudolph Schm idt, skriver:

l v o r T i d e r d e r t i l S t a d i g h e d e t g o d t S a m a r b e j ­

d e m e l l e m D e t a i l h a n d e l o g E n g r o s h a n d e l . D e f æ l ­

l e s O p g a v e r e r m a n g e o g D i v e r g e n s e r n e s m a a . D e t

P o l i t im e s t e r E. R e i n s t r u p , Sdr . B i r k

Forholdenes U dvikling i de seneste A ar har i adskillige H enseender ført Politiet og Køb­ mæ ndene ind i et nøje Sam arbejde. Vi noterer m ed stor Glæde nedenstaaende Ud­ talelser a f Politimester E. R einstrup, Sdr. og Am ag er B irk.

N a a r U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n h a r b e d t m i g o m

e n U d t a l e l s e , v i l j e g i k k e f o r t a b e m i g i M i n d e r n e ,

s e l v o m d e t k u n d e v æ r e f r i s t e n d e , n a a r E n s B a r n ­

d o m s U r t e k r æ m m e r v a r s a a p r æ g t i g e n M a n d s o m — m e n i S t e d e t v i l j e g v æ r e a k t u e l o g u d t a l e , a t d e t U r t e k r æ m m e r M u n c k f r a N ø r r e b r o g a d e l i ,

t a l e r U r t e k r æ m m e r s t a n d e n

t i l s t o r Æ r e , a t d e n ,

s o m h e r u n d e r K r i g e n h a r f o r e s t a a e t F o r d e l i n g e n

a f s a a m a n g e e f t e r t r a g t e d e o g s j æ l d n e V a r e r , h a r

f o r s t a a e t a t f o r d e l e d i s s e p a a s a a g o d e n M a a d e ,

a t d e t i k k e h a r g i v e t A n l e d n i n g t i l K l a g e .

D e t t e e r s a n d t K ø b m a n d s s k a b a f K v a l i t e t . København, den 13. April 1943. E . R e i n s t r u p , . Politimester.

Gross. Rud. Schmidt.

e r d a o g s a a m e d T a k f o r m a n g e A a r s g o d t S a m ­

a r b e j d e f o r S a m f u n d e t s o g H a n d e l s t a n d e n s I n t e r -

e s s e r , a t G r o s s e r e r - S o c i e t e t e t s K o m i t é k a n h i l s e e n a f D e t a i l h a n d e l e n s æ l d s t e o g s t ø r s t e O r g a n i s a t i o n e r ,

U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n , v e d d e n s 2 5 0 A a r s J u b i ­

l æ u m .

— v e l

H a n d e l e n s F o l k h a r f r a æ l d g a m m e l T i d ,

A a r h u n d r e d e r f ø r

b a a d e

U r t e k r æ m m e r l a u g e t

o g

G r o s s e r e r - S o c i e t e t e t b l e v o p r e t t e t , — f ø l t T r a n g t i l a t s a m l e s o m f i l a n t r o p i s k e , s e l s k a b e l i g e o g f a g l i g e

F o r m a a l , o g b l a n d t d e æ l d s t e L a u g v a r K ø b m æ n ­

d e n e s o g K r æ m m e r n e s , d e r n æ r m e s t s v a r e d e t i l

d e n n u v æ r e n d e D e l i n g m e l l e m E n g r o s - o g D e t a i l ­

h a n d e l .

D i s s e L a u g v a r i k k e a l t i d l i g e ø n s k e d e a f M y n ­

d i g h e d e r n e , o g u n d e r t i d e n b l e v d e o p h æ v e d e , m e n

d e o p s t o d s t a d i g i g e n , f o r d i

d e

v a r

n ø d v e n d i g e .

G r æ n s e r n e m e l l e m d e t o G r u p p e r v a r o p r i n d e l i g

i k k e s k a r p e , m e n s e n e r e s o n d r e d e s g e n n e m L a u g s -

a r t i k l e r o g F o r o r d n i n g e r

m e l l e m

K ø b m a n d s s k a b

Politimester E. Reinstrup.

u d i G r o s o g d e n p a r t i k u l æ r e H a n d e l , o g d e t k a n

21

i k k e n æ g te s , a t d e r d a o p s to d fo r s k e llig e R iv n in ­ g e r m e lle m d e to P a r te r o m H a n d e ls b e r e ttig e ls e n s O m fa n g . D e ta ilh a n d le r n e m e n te , a t d e m a a tte h a v e L o v a t d r iv e 'E n g r o s h a n d e l, i h v e r t T i lfæ ld e i n d e n ­ f o r d e r e s e g e n B r a n c h e , m e d e n s G ro s s e re rn e h e r ­ o v e r fo r h æ v d e d e , a t d e t d a v a r u r im e lig t, a t d e i k k e m a a tte h o ld e a a b e n B o d . D e r o m fo r fa tte d e s m a n g e S k r iv e ls e r og b le v a fg iv e t m a n g e B e tæ n k ­ n in g e r til M y n d ig h e d e r n e . T r o d s d e tte e r d e t e t S æ r k e n d e fo r H a n d e le n , a t d e n ø n s k e r sa a fa a S k r a n k e r fo r e n r im e lig N æ ­ r in g s fr ih e d s o m m u lig t, og d e D iv e r g e n s e r , d e r i T id e n s L o b e r o p s ta a e t, h a r s o m R e g e l h a f t d e r e s U d s p r in g i, a t d e r v a r fo r s k e llig e I n d s k r æ n k n i n g e r f o r d e n e n e e lle r d e n a n d e n G r u p p e s N æ r in g s d r ift, s o m m a n d a m e n te fo r fo r d e lte d e n e n e e lle r d e n a n d e n P a r t. M e n n e to p d e tte H o v e d s y n s p u n k t , s o m er g æ ld e n d e d e n D a g i D a g , a t m a n ø n s k e r sa a fa a I n d s k r æ n k n i n g e r s o m m u lig t, er d e n d y b e r e lig ­ g e n d e A a r s a g til, a t H a n d e le n s fo r s k e llig e G r u p p e r iø v r ig t i T id e n s L ø b h a r a r b e jd e t s a a g o d t s a m ­ m e n . O g d e r fo r s e r m a n n u i e n T id , h v o r m a n g f o l ­ d ig e R e s tr ik tio n e r i og fo r sig k u n d e s k a b e G n id ­ n in g e r m e lle m G r u p p e r , d e r u n d e r s a a d a n n e F o r ­ h o ld p a a a ls k illig e O m r a a d e r k a n h a v e fo r s k e llig e I n te r e s s e r , h e le H a n d e le n s ta a e n ig i a lle v æ s e n t­ lig e S p ø r g s m a a l. D e t er e t la n g t S p a n d a f T id , U r te k r æ m m e r fo r ­ e n in g e n h a r v ir k e t, o g d e n s A r b e jd e er p r æ g e t ba a - d e a f T r a d itio n og a f d e n E n e r g i, d e n n y e T id k r æ v e r . G r o s s e r e r -S o c ie te te ts K o m ité b r in g e r d e n s in b e d s te L y k ø n s k n i n g og u d ta le r H a a b e t o m , a t v o r e fæ lle s B e s tr æ b e ls e r s n a r t m a a fø r e til F r ih e d fo r d a n s k E r h v e r v s liv . , , . „ , R u d o lp h S c h m id t.

vinhandler (dir. Gyldenslette.

delens Organisationer en Mangfoldighed af Opga­ ver at løse til fælles Gavn for den enkelte Branche og for Detailhandelen som Helhed, og det er næ­ sten overflødigt at erindre om, at de Problemer, som trænger sig paa og bør løses i Fællesskab ved organisationsmæssig Indsats, ikke mindst i en Tid som den nuværende, er vokset i Antal og i Alvor. I den nyere Organisationstid virker en lang Række Handelsforeninger, som ikke har Rod i Laugstiden. Samarbejdet paa bred Basis indenfor Danmarks Detailhandel skriver sig^ ogsaa fra Be­ gyndelsen af den nye Epoke, — saaledes har som bekendt D e d a n s k e H a n d e ls fo r e n in g e r s F æ lle s o r - o r g a n is a tio n 1890 til Stiftelsesaar. Imidlertid er der enkelte Handelsorganisationer, der virkede allerede i Laugstiden, og som — i æn­ dret og tilpasset Form — bar fortsat deres Virke efter Laugenes Opløsning og siden stedse har fulgt med i Udviklingen, ja ofte har været Pione­ rer i denne. Paa Flø jen blandt disse maa nævnes U r te k r æ m m e r fo r e n in g e n i K ø b e n h a v n , som nu fe j­ rer et ærværdigt og sjældent Jubilæum, idet det den 10. Jun i er 250 Aar siden, Christian den Femte underskrev Laugs-Artiklerne. Urtekræmmerforeningen kan med Stolthed og Glæde se tilbage paa den Indsats, den har gjort for Standen i den forløbne, lange Aarrække. Som Kolonialbranchen altid har været og vil være en central Del af Detailhandelen, saaledes har de kø­ benhavnske Urtekræmmeres Organisation stedse været en betydningsfuld Faktor i Detailhandelens

Fæ l l e s o r g a n i s a t i o n e n s F o rm a n d , V inh a n d l e r Ch r . G y l d e n s l e t t e

, F orm anden fo r De danske H a ndelsforenin­ gers Fællesorganisation, V inhandler Chr. Gyl­ denslette, udtaler ved U rtekræmm erforenin­ gens 250 Aars Jubilæ um :

Den danske Detailhandel har gennemlevet to Tidsperioder, som hver paa sin Vis har været præ­ get a f det organisationsmæssige Virke og Sam­ arbejde indenfor vor Stand. Den ene var Laugs- tiden, som strakte sig over flere Hundrede Aar, og som Næringsloven af 1857 satte Punktum for. Der­ efter tog den anden Organisationstid sin Begyn­ delse, og det er denne Epoke, vi endnu lever i. De nye erhvervsøkonomiske Vilkaar har givet Han-

22

Fo rm and en fo r D e s am v i r k e n d e K ø bm a n d s f o r e n i n g e r i D a nm a r k , K ø bm a nd Chr. H. O l e s e n , A a l b o r g

Organisationsliv. Den nuværende Urtekræmmer- forening fik store og forpligtende Traditioner i Arv fra det gamle Lang. Det er lykkedes Urtekræmmer­ foreningens ledende Mænd paa værdig og forud­ seende Maade at følge i de svundne Slægters Fod­ spor og holde Traditionens Fane højt. Og naar Urtekræmmernes Organisationsarbejde vurderes, er det ikke mindst Arbejdet i den nye Organisations­ tid, der vejer til. Urtekræmmerforeningen har ogsaa haft stor Be­ tydning for det organisationsmæssige Samarbejde indenfor Detailhandelen. Den var saaledes blandt de 14 Foreninger, som i 18901 stiftede „Det staaen- de Udvalg for de københavnske Handelsforenin­ ger“, den første Begyndelse til den nuværende Fæ l­ lesorganisation. Gennem det siden da forløbne halve Aarhundrede har Urtekræmmerforeningen stedse været en af Fællesorganisationens Grundpil­ ler og en ivrig Forkæmper for, at den danske De­ tailhandel løfter i Flok. Urtekræmmerforeningens ledende Mænd har al­ tid spillet en stor Bolle indenfor Fællesorganisa­ tionens Ledelse. Her skal blot erindres om, at blandt Urtekræmmerforeningens Formænd var Chr. A. Munck tillige Formand for De københavn­ ske Iiandélsforeningers Fællesrepræsentation fra 1897 til 1911, Fritz Paustian Medlem af Fælles­ repræsentationens Fællesudvalg i 23 Aar, medens Georg Hansen var Fællesorganisationens Vicefor­ mand i 13 Aar. Ikke mindst skal fremhæves den Indsats, som Urtekræmmerforeningens nuværende, dygtige Formand, Wctld. Jensen, har gjort inden­ for Fællesorganisationen, hvis Viceformand han er. 250-Aarsdagen passeres i en Tid, som den dan­ ske Detailhandel saavel som hele det danske Sam­ fund kunde have ønsket anderledes. Kolonialkøb­ manden, hvis Varelager i normale Tider er som et Spejlbillede af hele den store Verdens Produkter og Rigdomme, mærker i særlig Grad Tidens Tryk. Han løser dog Dagens og Tidens Problemer saa godt som gørligt, dels ved egen Dygtighed, og dels fordi han har sin Organisation — Urtekræm­ merforeningen i København — til at gøre en fæl­ les Indsats for Branchen. Det bedste Ønske, der kan gives den jubilerende Forening, er, at den snart maa faa Lejlighed til at sætte alt sit Initia­ tiv og hele sin Kraft ind paa Løsningen ikke af Krigstidens, men af Efterkrigstidens Problemer. Jeg hilser da Urtekræmmerforeningen med en hjertelig Lykønskning og ønsker den og dens Med­ lemskreds fortsat Fremgang og Lykke. C/ir. G ylden slette.

N avnlig de senere Aar har set et stadig intim ere Sam arbejde gro op mellem Detail­ handelens Organisationer L andet over. N aturligvis til den mest udtalte Gavn fo r Medlemmerne. Købmand Chr. H. Olesen, Aalborg, er i sine Udtalelser stæ rkt inde herpaa.

For Provinsens Købmænd og Landkøbmændene under De samvirkende Købmandsforeninger i Dan­ mark er det en stor Glæde ved Urtekræmmerfor­ eningens 250 Aars Jubilæum at kunne hilse og

Kbm. Chr. H. Olesen, Aalborg.

hylde vore Kolleger i København. Det er en ikke ringe Bedrift at have ført en Organisation gen­ nem 2/2 Aarhundrede under stadig Fremdrift og Fremgang. Vi kan herefter ikke ønske til Lykke paa en bedre Maade end at udtrykke Haabet om, at Urtekræmmerforeningen ud i al Fremtid vil være i Stand til at fortsætte sine hæderværdige Traditioner, d. v. s. vedblive med at gøre en god og værdig Indsats for Standens og dermed ogsaa det danske Samfunds Velfærd. Det maa blive en Historikers Opgave at fortælle os, hvad Urtekræmmer-Lauget formaaede i de før­ ste Menneskealdre af dets Levetid. For os andre vil det være naturligt at rette Opmærksomheden mod de sidste Generationers Virke. Vi ser da, hvor­ ledes Deres Forenings Arbejde er præget af fuld Forstaaelse af Tidens Krav. Dette ved maaske 23

først og fremmest vi, der har den Glæde at virke i et dagligt Samarbejde med Urtekræmmerfor­ eningen og dens Ledelse. Eet er vi altid sikker paa, nemlig at man fra Urtekræmmerforeningens Side er beredt til at se frisk og uhildet paa T in ­ gene. Det kan altid forekomme, at Mennesker er uenige om dette eller hint. Det hænder ogsaa in­ denfor og mellem Detailhandelens Organisationer, men det sker ikke ofte. Reglen er denne, at vi mø­ des hurtigt i fuld Enighed om, hvad der bør gøres. Lad os fortsætte hermed. Paa den Maade vil vi være i Stand til at løse de vanskeligste Opgaver, som stilles os. Indenfor De samvirkende Køb­ mandsforeninger skatter vi, — som det vil for- staas — , Samarbejdet med Urtekræmmerforenin­ gen højt. Vi forstaar, at Deres Held er ogsaa vort, og Deres Uheld tillige vil komme til at ramme os. Stærkere kan et Interessefællesskab ikke være. Denne Lykønskning skal gælde ikke blot Urte­ kræmmerforeningen som saadari, men ogsaa dens mange, dygtige og foretagsomme Medlemmer. Chr. 77. Olesen. Urtekræmmerforeningens 250 Aars Jubilæum falder i en for vort Land meget svær Tid, men ogsaa en Tid, hvor Sammenholdet indenfor Be­ folkningen mere en'd nogensinde tidligere er sat i Højsædet. Det er glædeligt, at Sammenhold og Samarbejde ogsaa er de mest fremherskende Træk indenfor Buliksliandelens Organisationer — indad­ til som udadtil. Indadtil har Urtekræmmerforenin­ gen som vel en af Landets ældste Detailkøbmands- organisationer dyrket Sammenholdet og Samarbej­ det i et kvart Aartusinde d. 10. Juni. Udadtil me­ ner jeg at have Lov til at fremhæve, at det har eksisteret overfor vor Organisation, Centralorgani­ sationen af Købmandsforeninger øst for Storebælt, lige siden dens Oprettelse ved Aarhundredskiftet. Naboskabet er i disse Aartier blevet plejet til gensidig Gavn, og de sidste Aars uhyre vanskelige Forhold for Købmandsstanden har naturligt ført med sig, at Samarbejdet er blevet mere intimt, —- at der ved Varetagelsen af fælles Anliggender op­ trædes paa en fælles Front. Som Formand for G. O. øst for Storebælt vil jeg gerne have Lov ved tlen Lejlighed, der her gives, paa vor Bestyrelses 24 K ø bm and J. P. J e n s e n , H i l l e r ø d K øbm and J. P. Jensen er F o rm a n d fo r C. O. øst fo r Storebæ lt, en Organisation, Urte- kræ m m erfo ren in g en navnlig i de seneste Aar har h a ft et stæ rkt understreget S am ­ arbejde med. Han sender os følgende:

Kbm. .T. P. Jensen, Hillerød.

og vore Medlemmers Vegne at sige Tak for godt Naboskab og udtale det Haab, at ligesaavel som vi i disse Krigsaar har kunnet samles i Bestræbelserne for i nogen Maade at afbøde Krigens haarde Be­ lastning til Kolonialkøbmændene, ligesaavel maa vi være i Stand til i Aarene, der kommer, i Fæl­ lesskab at deltage i det store Arbejde, som Gen­ rejsningen af vor Stand vil kræve. Urtekræmmerforeningen har i Tidens Løb løst store Opgaver af varig Værdi for sine Medlemmer paa det faglige Omraade og staar i Dag godt rustet til at tage sin Tørn til Tilvejebringelse af Frihed for Butikshandelen. Men i Bestræbelserne for at varetage faglige Interesser har man samtidig haft et vaagent Øje for filantropisk Virksomhed og der­ ved kunnet bidrage til at hjælpe gamle Kolleger. Den store Stiftelse med over et halvt Hundrede Friboliger og Legatmidler repræsenterer et meget betydeligt Beløb i Forhold til Foreningens Med­ lemsantal. Det maa være betryggende for Med­ lemskredsen at vide, at den har en Organisation, der saavel paa det faglige som paa det filantropi ske Omraade staar stærkt, og det er vort Haab, at flest muligt af vore københavnske Kolleger maa slippe vel igennem Krigsaarene og bagefter med­ virke til at frigøre og højne Standen og deres Or­ ganisation, ikke blot til Gavn for dem selv, men i lige saa høj Grad for Samfundet. Hillerød, i Maj 1943. J. P. Jensen.