S_Urtekræmmerforeningen_1693-1943

che, en Bekræftelse af, at den nu var saa betyd­ ningsfuld og saa talstærk en Del af den køben­ havnske Detailhandel, at den rettelig burde have sin faglige Organisation. Selve Urtekrambranchen er altsaa ældre end Lauget. Nogen gammel Bran­ che var den dog næppe ved Laugets Oprettelse. Endnu i det 16. Aarhundrede var de københavnske Handlende i Hovedsagen delt i to Kategorier: Vandtsnideme (samlet i Klædebolauget) og kræm­ merne, som ligeledes var samlet i eet Laug. Vandt- sniderne handlede en detail med Manufaktur og en gros med andre Varer. Kræmmerne handlede

Kolonialvarer, idet der paa de fleste Felter først skulde skabes en Produktion dér, f. Eks. af Suk­ ker og Kaffe. Efterhaanden er de amerikanske „Kolonialomraader“ dog — som bekendt — ble­ vet af afgørende Betydning for Verdensproduk­ tionen af Kolonialvarer. Der hengik naturligvis nogen Tid, inden de nævnte Lettelser og Forøgelser af Handels- og Transportmulighederne for Kolonialvarerne blev følelige for Danmark i en saadan Grad, at en egentlig, udspecialiseret Urtekramhandel kunde opstaa. Dette skete for Danmarks, eller nærmere betegnet for Københavns, Vedkommende forment­ lig først ind i det 17. Aarhundrede, da større Kvan­ titeter af Kolonialvarer tilførtes Danmark med di­ rekte Skibe fra Ostindien og Amerika. Kolonial­ varerne kom da til at udgøre en naturligt afgræn­ set Gruppe derved, at de havde den indbyrdes Sam­ hørighed at stamme fra fjerne Leverandørlande og ved ofte at blive hjemført paa eet og samme Skib. I det 17. Aarhundredes sidste Halvdel synes en speciel Urtekrambranche tydeligt at have ud­ skilt sig fra de øvrige Brancher saavel som fra de blandede Forretninger. Som allerede nævnt følte denne Branche sig imidlertid haardt trængt fra flere Sider. I Laugsarlikterne specificeres ganske nøje de Varer, som Laugsmedlemmerne „maa og skal handle med” . Hovedgrupperne er: 1) Aqaviter, 2) Destillerede Vande, 3) Gonditer og indsyltede Va­ rer (herunder bl. a. Apricoser, Gichorie-Rødder, Gitroner, Ingefer gemeen og af China, Mandeler, Muskater af Indien, 4) Gonfecturer og Sukker (bl. a. Caneel-Bark, Marsipan, Ganari-Sukketr), 5) Brun og hvid Sukker, 6) Specerier og Frugter (bl. a. Dadeler, Fuglefrø, Forender, Muskatter, Negli- cker, Oliven, Peber, Rosiner, Svedsker), 7) Mine- ralier, Jorder og Gummer, 8) Træer, Steen og an­ det (bl. a. Eddicke, Chocolaté, Tee, Gaffe, An­ chois, indianske Fugle-Reder, Tobak, Nyse-Pul- ver). + Urtekræmmernes Vareudvalg ændrede sig natur­ ligvis med Tiden. Nye Varer kom frem. Der fore­ gik Ændringer i Købervanerne, og en yderligere Specialisering af Handelsbrancherne gennemfør­ tes ogsaa. Det har dog ganske naturligt gennem Tiderne været overordentlig magtpaaliggende for Urtekræmmerne at opretholde det Vareudvalg, som Forbrugerne nu engang har været vant til :il finde i en Urtekrambutik, ligesom det har været meget om at gøre at faa Ret til at optage nye Va­ rer af passende Art og Antal i Sortimentet. Af Beretningerne om Urtekræmmerlaugets Virksom­ hed fremgaar det, at det ustandselig beskæftigede sig med disse for Branchen saa vigtige Spørgs- maal. Det meddeles f. Eks., al i Juni 1694 blev der ved Hjælp af Politibetjente hos Skærslipper Claude Rosset ved Stranden forefundet en stor Del Kram- varer, som vedkom Urte- og Isenkræmmerne, hvilke Varer blev forseglede. I Oktober samme Aar klagede Oldermanden til Kongen over „en Del Kokke, Rendekællinger, Bønhaser og andre slige flere, som handlede med nogle af de Varer, der rettelig tilkom Laugsmedlemmerne” . En anden 75

Urtebod fra det 17. Aarhundrede. en detail med alle Slags Varer, men dog en gros med Hørkram og Bundtmagervarer. Hvornaar de første Kolonialvarer, — der jo er IJrtekramhandelens'Domæne —, kom til Danmark, er ikke godt at sige. Det fortaber sig i en fjern Fortid, hvornaar de første Produkter, — nærmest som Kuriositeter, men sikkert samtidig som Kost­ barheder —, naaede op til vore Strande og bragte Variation og i Ordets egentlige Forstand Kryd­ deri i Nordboernes ensformige Kost. Endnu i det 15. Aarhundrede var det meget smaa Kvantiteter Kolonialvarer, som fra Østen naaede til Europa og dermed til Danmark. Varerne maatte jo trans­ porteres den lange, besværlige Vej over Land. Op­ dagelsen af Søvejen til Indien i 1498 aabnede imidlertid helt nye Perspektiver for Europas For­ syning med Kolonialvarer, hvilken Betegnelse iøv- rigt sikkert først paa dette Tidspunkt er blevet knyttet til de under denne Varegruppe hørende Produkter. Amerikas Opdagelse i 1492 satte sig først langt senere Spor i Europas Forsyning med