S_Urtekræmmerforeningen_1693-1943

mer), som skulde undersøge, hvilke Forandringer i Laugs- og Korporationsvæsenet der kunde være tilraadelige. Kommissionen arbejdede bl. a. paa den Maade, at man indkaldte Medlemmer af de forskellige Laug og afæskede dem deres Mening om den nuværende og den eventuelle fremtidige Næringsordning. Ialt forespurgtes 8 Urtekræm­ mere. Af disse var de 6 — heriblandt Olderman­ den — imod Næringsfriheden. Stemningen var altsaa overvejende imod Laugenes Opløsning. Med hvor bange Anelser man saa hen til Næ­ ringsfriheden, giver følgende Meddelelse i Laugs-

forsone sig med de nye Vilkaar, de nu skulde ar­ bejde under, var den lovhjemlede Adgang til som en Art Fortsættelse af del gamle Laug at danne en „fri Forening“ med nye Vedlægter, der skulde stadfæstes af Myndighederne. I Urtekræmmerlau- get synes der ikke at have hersket nogen Tvivl om, at det gjaldt om at bevare, hvad bevares kun­ de, og at der indenfor en saadan Urtekræmmerfor­ enings Rammer vilde være Mulighed for at fort­ sætte det gamle Laugs Arbejde under nye Formér. Man tænkte her baade paa den rent faglige Virk­ somhed og paa Urtekræmmerforeningens filantro-

For godt 100 Aar siden.

piske Arbejde, som allerede dengang var af bety­ deligt Format, saaledes som det senere vil blive omtalt. Ifølge Næringsloven af 1857 skulde Lauget — ligesom de øvrige Organisationer af samme Art — senest ophøre den 1. Januar 1862. Vedtægterne for den nye Urtekræmmerforening vedtoges paa en Laugssamling den 16. Maj 1861 og stadfæstede* af Kongen den 26. November. Interessant er det, at der allerede nogle Aar i Forvejen var gjort et Forsøg paa — indenfor Laugets Rammer — at danne en Urtekræmmerforening. Det var i 1847. Urtekræmmer R. C. W. Ottesen formaaede 33 Laugsmedlemmer til at indmelde sig i en ny For­ ening, hvis Formaal var, „at Medlemmerne ved Sammenkomster skulde lære hinanden at kende, hvorved gensidig Sammenhold og Tillid vilde kun­ ne erhverves“ . Det var Meningen at afholde Sam­ menkomster en eller to Gange maanedlig, hvor der skulde diskuteres om Urtekræmmernes fælles In­ teresser, og det var ogsaa Tanken at lade afholde Handelsforedrag. Som man ser: Opgaver, der ikke hørte hjemme i det gamle Laug, men som der var Trang til, og som ogsaa senere er blevet na­ turlige Led af den nuværende og egentlige Urte­ kræmmerforenings Virksomhed. 81

protokollen et Indtryk af: „23. Februar 1856 ind­ gav Bestyrelserne for de 5 Handelslaug et Andra­ gende til Indenrigsministeriet i Anledning af Lov­ forslaget om Næringsloven, om det maatte forun­ des dem at gøre sig bekendte med dette, inden det forelagdes Rigsdagen, og afgive Betænkning derover, da de frygtede for, at den paatænkte Lov vilde medføre en grænseløs Ulykke for de Næ­ ringsdrivende og det almene Vel“ . Saa galt gik det jo ingenlunde. Det var en ube­ hagelig Overgang for Urtekræmmerne som for Handelen i det Hele taget, men man indstillede sig hurtigt paa de nye Forhold og paa de nye Han­ delsmuligheder, som de bød paa. Det danske Sam­ fund og ikke mindst København kom netop i disse Aar ind i en Opgangsperiode, der var præget at voksende Befolkning og endnu stærkere voksende Købeevne. Efterhaanden er det Danmark, vi ken­ der i Dag, blevet opbygget — et Land, som er ri­ gere og paa sin Vis ogsaa større, end Danmark vel har været det paa noget tidligere Tidspunkt i vor Historie. Hvor høj Levefoden er blevet, er vel navnlig i disse Aar kommet til at staa os klart, fordi Udviklingen midlertidigt er afbrudt af Krigs­ tidens Afspærringer og økonomiske Tryk. En af de Ting, som fik Urtekræmmerne til at