S_Urtekræmmerforeningen_1693-1943

Den i 1847 stiftede Forening levede dog kun et Par Aar. Foran i Foreningens Forhandlingsproto­ kol skrev Formanden: „Da denne Forening blev ophævet paa Grund af, at den som saa mange andre Børn kom for tidligt til Verden, skænkede den sin Kassebeholdning 100 Rdl. til Urtekræm- merlaugets Kasse. . . + Det første Møde i den nye Urtekræmmerforening efter Laugets Ophævelse afholdtes den 17. Marts

udførlig Redegørelse herfor vilde kræve et biml- stærkt Værk. Der foreligger iøvrigt allerede ret ind- gaaende Beskrivelser heraf, nemlig „Optegnelser om Urtekræmmerlavct og Urtekræmmerforenin­ gen“ , udgivet paa 70-Aarsdagen for Urtekræmmer- foreningens Oprettelse (1932) og ligeledes et Sær­ nummer af Urtekræmmerforeningens Medlems­ blad i 1937 paa 75-Aarsdagen. Næringsloven, som bragte den store Omvæltning i de københavnske Urtekræmmeres faglige Sam­ arbejde, blev i de følgende Aartier i høj Grad Gen­ stand for Drøftelser indenfor den nye Urtekræm­ merforening. Spørgsmaalet om en Revision af den­ ne Lov var gennem Aartier en Mærkesag. Det var i 80’erne, Kravet om en Revision af en Række af dens Bestemmelser rejstes med større og større Styrke, og der nedsattes ogsaa i 1890 en Regerings­ kommission til Undersøgelse og Drøftelse af de herunder hørende Spørgsmaal. Imidlertid vakte det megen Forundring, ja, ligefrem Harme indenfor Detailhandelens Kreds, at dette Erhverv ikke havde faaet Adgang til at blive repræsenteret i Kommis­ sionen. Urtekræmmerforeningen indsendte sam­ men med Manufakturhandlerforeningen og Isen- kræmmerforeningen en Indstilling til den nylig nedsatte Næringskommission. Man beklagede den manglende Repræsentation og fremsatte iøvrigt en detailleret og motiveret Redegørelse for de Æn­ dringer, man kunde ønske gennemført. Det var ikke den sidste Skrivelse, der blev udfærdiget ved­ rørende denne for Branchen saa vigtige Sag. Lidet anede man imidlertid, at der skulde hengaa en meget lang Aarrække, før Næringsloven af 1857 kom til at foreligge i revideret Stand, — det blev ikke før i 1931. Næringslovens Revision druknede nemlig simpelthen i partipolitiske Skærmydsler paa Rigsdagen i den bevægede politiske Periode, som Landet gennemlevede omkring Aarhundred- skiftet. Et af de principielle Krav, som fremførtes fra de tre Handelsforeningers Side, var, at Næ­ ringsloven burde kunne værne Detailhandelens egentlige Grundstamme, de selvstændige Detail­ forretninger, mod de aggressive Salgsformer, som dukkede op, nemlig de saakaldte „Stores“ , — en Slags Stormagasiner med Levnedsmidler, Kolonial­ varer etc. —, som ogsaa forsøgtes etableret i Kø­ benhavn i Begyndelsen af 90’erne, men dog uden Held. ‘ i I Efter Verdenskrigen nedsattes — i 1921 — en ny Kommission, som skulde forberede Revisionen af „Handelens Grundlov“ . Der skulde imidlertid hengaa endnu en Aarrække, inden den nye Næ­ ringslov var en Realitet. „Det er ikke lutter Spøg at arbejde under en umulig Næringslov“ , hed det i et Handelsfagblad i 1914, og en ledende Artikel sammesteds i 1916 indeholdt bl. a. følgende: „Næp­ pe nogensinde har man saa meget mærket, hvor absurd vor forældede Næringslov virker, som i den nuværende Krigsperiode. Daglig dukker nye Fo­ retagender med de forskelligste Øjemed og under de forskelligste Forretningsformer frem, men om næsten dem alle gælder det, at de ligger udenfor Næringslovens Rækkevidde. .. .“ . Den nye Næringslov blev først vedtaget den 28. April 1931, og den traadte i Kraft den 1. April 1932. Selvom Detailhandelen ikke havde faaet alle 83

H. B. Schaldemose. Laugsoldermand 1837—62, Formand for Urtekræmmerforeningen 1862—66. 1862. Den tidligere Oldermand for Lauget gennem en lang Aarrække, H. B. Schaldemose, valgtes som den nye Forenings første Formand. Hermed var et nyt Tidsafsnit i de københavnske Urtekræmme­ res organisationsmæssige Samvirke indledt. Var der en og anden, som maaske troede, at de nye „frie“ Foreninger kun var Plastre paa de Saar, som Næringsfriheden tilføjede Handelen, og at de derfor kun vilde komme til at eksistere paa Papiret, saa blev Udviklingen i hvert Fald en ganske an­ den. I de siden da forløbne fire Snese af Aar er Urtekræmmerforeningens Virkefelt stadig blevet udvidet. Det forgrener sig i Dag i tre Grene: den rent faglige Indsats, den filantropiske Virksomhed og endelig, hvad man kalder det interne Forenings­ arbejde, som tilsigter at skabe Sammenhold mellem Mediemmerne indbyrdes, at gavne og fornøje. Den rige Udvikling, der har fundet Sted paa disse Fel­ ter, skal her søges belyst, men kun glimtvis — en