S_Urtekræmmerforeningen_1693-1943

Gang (1719) stævnedes en Række Silke- og Klæde- kræmmere for Bytinget, fordi de var gaaet ind paa Urtekramhandelens Domæne. Snart var det de smaa Omløbere og snart de store, fabriksprægede Foretagender, der gav Anledning til Klage fra Ur­ tekræmmernes Side. I 1734 klagedes saaledes til Direktøren for det vestindiske og guinesiske Suk­ kerraffinaderi over, at der herfra solgtes Sukker i smaa Partier. Hvad der Gang paa Gang gav Urte­ kræmmerne Anledning til Indskriden, var de Han-

merlaugets Oldermand skarp Indsigelse, og det an­ søgte blev heller ikke bevilget. Paa den anden Side var de øvrige Brancher og­ saa paa Spring efter Urtekræmmerne, hvis og naar de forhandlede Varer, som disse andre Brancher mente at have Eneret paa. Saaledes blev der paa Hørkræmmernes Foranledning foretaget Undersø­ gelser hos Urtekræmmerne i 1732 i Anledning af, at nogle havde solgt Salt. Det var nemlig blevet Urtekræmmerne forbudt at sælge Salt i smaa Par­ tier, skønt de i Kraft af Laugsartiklerne af 1693 havde Ret dertil. Hørkræmmernes Privilegier af 1722 havde imidlertid givet denne Branche Ret til dette Salg. I 1793 begyndte en langvarig Strid med Silke- og Klædekræmmerlauget, som vilde forhin­ dre Urtekræmmerne i fortsat at handle med Baand, Bændler og Traad. Oldermanden fastslog i sin Udtalelse, at der var mere end 50 Aars Tradition herfor. Han tilføjede, at der i en Del Silke- og Klædekræmmerbutiker fandtes alle Slags Daaser, Urkæder og adskillige Instrumenter, som det var forbeholdt Isenkræmmerne at handle med, hvilket han længe havde tænkt paa at paatale. Der blev altsaa givet igen med samme Mønt! Ud over Specifikationen over Vareudvalget, — der gennem Tiderne undergik en Række Foran­ dringer —, indeholder Laugsartiklerne Bestemmel­ ser om, at Urtekram- og Isenkramhandel samt Sukkerbageri alene var forbeholdt dem, der har Borgerskab og er indskrevet i Lauget. Endvidere Retningslinjer for Laugets Ledelse (Oldermandens Beføjelser og Funktionstid), Optagelse i Lauget, Uddannelse samt Bestemmelser om Laugets Virke udenfor det rent faglige, saaledes vedrørende Lig- bæring, hvorom det hedder: „Naar nogen Kræm­ mer, Hans Hustru eller Børn ved Døden afgaar, da skal deris Liig af Laugs-Brødrene, saa mange som dertil fornøden eragtis, til Jorden henbæris. . . For Undladelse af at følge Oldermandens Raabud om Ligbæring var der Bødestraf. Ligbæringen om­ tales hyppigt i Laugsprotokollerne, og ikke altid for det gode. I 1696 klagedes over, at en af Laugs- brødrene ved Marcus Kurtzes Begravelse var saa drukken, at to Kainpagnibrødre maatte følge ham bort og ind i en Bod, hvorfor han blev idømt 1 Rdl. i Bøde! Hvad der særlig er af Interesse til Sammenlig­ ning med Nutiden, er den rent faglige Indsats, der, som fremhævet, var den centrale Del af Laugets Virke. Man ser, hvorledes Lauget atter og atter liar beskæftiget sig med Told- og andre Import­ restriktioner, — Foranstaltninger, som jo heller ikke er ukendte for vore Dages Købmænd. Spørgs- maalet om Butikernes Lukketider er ogsaa et af dem, der dukkede op til Stadighed. Der var jo i tid­ ligere Tid aabent i Boderne bogstaveligt talt baade Dag og Nat (i hvert Fald fra tidligt til sent) saa- vel som Helligt og Søgnt. Urtekræmmerlauget drøftede da ogsaa nu og da Metoder til at faa be­ grænset Aabningstiden. Omvendt var man til an­ dre Tider interesseret i at faa denne udvidet, saa­ ledes da man efter Udstedelsen af Forordningen af 12. Marts 1735 om Sabbattens Helligholdelse ansøgte om Tilladelse til at holde Boderne aabne om Søndagen fra 11 til 2. Ved denne Lejlighed fremhævede man bl. a.: „Vi have intet i vore Bo- 77

' i j ....... UPS___.......................... i Saltmaal af Træ. — Messing-Sparebøsse fra Laugstiden. dels-Privilegier af forskellig Art, som tildeltes Folk, der paa en eller anden Maade var værdige — eller trængende — dertil. 1 1775 indgav Oldermanden saaledes til Kommercekollegiet en Klage, hvori det bl. a. hed: „de mange Privilegier, som udstedes, foruden at handle med kinesiske, ost- og vestindi­ ske Varer, med adskillige Sorter Urtekramvarer, som nu paa nogen Tid saa hyppig ere udgivne, især til kgl. Betjente, Skomagere, Skrædere og an­ dre Haandværksfolk, Skippere, Styrmænd, Værts­ husholdere, Spækhøkere, Kuske, Tjenere, Stald­ karle, Gaardskarle, ja, endog til løsé og ledige Kvindfolk, have saaledes ruineret Urtekramhande­ len, at snart hver anden Urtekræmmer er kommen i Armod. . . . “ Det ses heraf, at Urtekræmmernes Konkurrenter var et blandet Publikum. Ogsaa fra de egentlige Handelsbrancher var der som nævnt Konkurrence, som f. Eks. da The- og Porcelæns­ handlerkorporationen i 1820 søgte Kongen om Rettigheder til Handel med Cikorie, Stivelse, Sæbe, Citroner og Appelsiner. Herimod gjorde Urtekræm-