S_Urtekræmmerforeningen_1693-1943

Traaden mellem Fortid og Nutid G l i m t af 2 5 0 A a r s o r g a n i s a t i o n smæ s s i g t A r b e j d e i n d e n f o r d e n k ø b e n h a v n s k e U r t e k r a m b r a n c h e A f Lektor, catid. mere. E J L E R A L K JÆ R

Et kvart Aartusinde! Saa langt tilbage i Tiden har Urtekræmmerforeningen i København Rod. D. 10. Juni 1693 signerede Kong Christian den Femte ,,Urte- og Isenkræmernis Samt Sukker-Bager- nis“ Laugsartikler. Urtekræmmerne havde hermed — foreløbig i Fællig med Isenkræmmerne og Kon­ ditorerne — faaet deres faglige Organisation paa Linie med de øvrige Handelslaug. Urtekræmmer- lauget bestod, lige til hele Laugsvæsenet afvikledes ved Næringsfrihedens Indførelse, og den nuværen­ de Urtekræmmerforening stiftedes da som en di­ rekte Arvtager af det gamle Laug med det Formaal at videreføre det faglige Arbejde indenfor Bran­ chen under de Former, som den nye Næringsord­ ning gav Mulighed for. Det er altsaa med fuld Ret, Urtekræmmerforeningen i København regner 1693 for sit egentlige Stiftelsesaar. Naar Jubilæer ellers markerei-, at et Par Hundrede Aar eller mere er hengaaet, hænder det, at det „runde Tal“ befinder sig paa mere eller mindre gyngende Grund. Urte­ kræmmerforeningen har imidlertid Papirerne i den skønneste Orden, som det sig jo ogsaa hør og bør for gode Købmænd. L)e kongelige Privilegier af 10. Juni 1693 foreligger den Dag i Dag . ., og de er ogsaa den Dag i Dag interessant Læsning for den, der ønsker et Indblik i Urtekræmmernes Vilkaar og Virke dengang og i Formaalet med den faglige Organisation, som da blev til. I det Jubilæumsskrift, som Urtekræmmerfor­ eningen udsendte paa sin 200-Aarsdag i 1893, har Arkivar, Dr. phil. O. Nielsen sandet et omfattende Materiale til Belysning af Laugets Tilblivelse og Organisation, ligesom der — i Tidsfølge — gives en Række Uddrag af Laugsprotokollerne. Herigen­ nem faar man et levende Indtryk af Urtekræm­ mernes Problemer og Vanskeligheder samt af Lau­ gets Indsats til Overvindelse heraf. Af dette fyldige Materiale skal der her bringes nogle Udpluk . . for at vise, hvorledes der baade er Lighedspunkter og Forskelligheder mellem Fortidens og Nutidens Ko­ lonialkøbmænd saavel som mellem det gamle Ur- tekræmmerlaug og Urtekræmmerforeningen af i Dag. Forskelligheder og Lighedspunkter! — ja, vel især det første, vil Læseren maaske tænke. Og der er maaske dem, som vil mene, at Tiden og Han­ delen dengang var forskellig fra de nuværende Forhold som Nat fra Dag. Forskelligheder er der, og det undrer man sig næppe over, men særlig in­ teressante er Lighedspunkterne. At tænke sig, at en helt anden Tids Mennesker, som levede under ganske andre Kaar end vi, i et Samfund, der i Henseende til Teknik, Trafik, Levestandard, Fol­ kemængde og mange, mange andre Ting, var i Bund og Grund forskellig fra det Danmark og det

København, vi kender nu, — at disse Købmænd alligevel har følt det samme Behov for fagligt Sam­ virke, som ogsaa gør sig gældende blandt vore Dages Handlende! Endnu mere interessant er det, at Datidens Købmænd indenfor dette faglige Sam­ virkes Rammer har været stillet overfor Proble­ mer og Vanskeligheder, som i nogle Tilfælde lig­ ner dem, der tales om i Telefoner, skrives om paa Skrivemaskiner og »speakes« om i Radioen i Dag! Naar Formaalet med dette Strejflys over Urte­ kræmmernes faglige Samvirke gennem den forløb­ ne, lange Aarrække er at knytte Traaden mellem Fortid og Nutid, mellem den 10. Juni 1693 og den 10. Juni 1943, — saa er Opgaven derfor let. For Traaden er knyttet i Forvejen. Den slynger sig gennem alle de tohundredeoghalvtredsindstyve Aar! Selvom man bevidst fandt Forskellighederne mellem dengang og nu frem, — f. Eks. Forskellen mellem Laugsordningen og Næringsfriheden —, maa det erkendes, at der alligevel gaar en rød Traad gennem Urtekræmmerlaugets og senere Urtekræmmerforéningens Historie, nemlig Trangen til at løfte i Flok, at samle Kræfterne om de fag­ lige Opgaver, som den enkelte ikke kan løse paa egen Haand. Det var altid og er den Dag i Dag det rent faglige Virke, der er den centrale Del af Urte­ kræmmernes Organisationsarbejde. + I Slutningen af det 17. Aarhundrede synes For­ holdene i Urtekræmmerbranchen at have udviklet sig saaledes, at man ønskede et fagligt Samvirke bragt ind under faste Former. Fra Branchens egen Kreds indsendtes et Andragende til Kongen, om han „af sær Naade vilde forunde os Kryderere (et gammelt Ord for Urtekræmmere), Sukkerbagere og Isenkræmmere, at vi og maa slutte et Kompagni under os . . . . at vi slet ikke ganske skulle forgaa og omkomme . . . . “ . I Andragendet motiveredes nærmere, at de Handlendes Antal tiltog saa stærkt, — paa Grund af Mangelen paa Laugsartikler —, at de ældre og egentlige Udøvere af Næringen havde vanskeligt ved al klare sig. Særlig fremhæ­ vedes, at „vi . . . . her udi Staden dagi igen udi vo­ res Handel og Næring sker stor Afbræk af en Del Fuskere og Omløbere, som løbe her omkring i Hu­ sene med allehaande Varer at sælge, som vi med handle . . . . “ . Allerede her træffer vi et Ligheds­ punkt med vor egen Tid. Den Dag i Dag er Bran­ chen udsat for Konkurrence fra Omløbshandel, li­ gesom det hænder, at andre Brancher i deres Sor­ timent optager Varer, som traditionsmæssigt og naturligt hører Kolonialhandelen til. Udstedelsen af Laugsartiklerne var som en Art „Konfirmation“ af Urtekramhandelen som Bran- 73