AndersSandøeØrsted

188 T I D E N T I L 1 8 3 5 har tænkt saare lidet paa det specielle, saaledes synes man igen i de enkelte Materiers Afhandling at have glemt de Lærdomme, man har opstillet i den almindelige Del.“ Ørsted havde sin Styrke i at kunne samle alle Traadene, der beherskede vedkommende Pro­ blem, og han lægger ingen Vægt paa, om disse Traade fører ind paa Omraader henhørende til forskellige Dele af Retssystemet; han var ikke Lærer i enkelte Systemafsnit men all round-Jurist. Spørgsmaalet om nye Loves tilb a g evirken d e K ra ft var ikke be­ handlet af vore tidligere Forfattere udover Opstillingen af den Doktrin, at Lovene ikke havde denne Virkning, hvorimod tyske Jurister havde opstillet flere eller færre almindelige Regler herom med udtalt Tendens til i Reformeringens Interesse at give de nye Love udstrakt Anvendelse. Ørsteds Behandling i Hdbg. I S. 164— 259, jfr. tidligere Jur. Arkiv (1811) adskiller sig derfra ved at give Afkald paa at henføre alle Tilfælde under samme Synspunkt. I Stedet derfor gennemgaar han under 24 Punkter Love af forskel­ lige Slags og prøver ved hver Gruppe de særlige Hensyn, som ved denne gør sig gældende. I nogle almindelige Bemærkninger udvik­ ler han, at de, der lever under den ældre Ordning og har indrettet sig med den for Øje, ikke kan vente at forblive uberørt af den nye Lovs Ordning, men paa den anden Side er det dog vist, „at Bor­ gerne, hvis de med Lyst og Mod skulle kunne nyde og benytte deres Ejendomme og indrette deres Handlinger efter forstandige Hensig­ ter, maa kunne stole paa, at den nærværende Tingenes Orden ikke letsindigen forstyrres ved nye Love, der betager Ens Ejendomme sit Værd og giver Ens Foretagender en uberegnet og for den paa­ gældende skadelig Virkning. Lovgiveren bør derfor altid saavidt som mulig skaane de allerede stiftede Retsforhold for bebyrdende Indflydelse af den Lovforandring, han finder det gavnligt at iværk­ sætte, i hvilken Henseende han efter Omstændighederne enten gan­ ske kan undtage slige Forhold fra den nye Lovs Herredømme eller tilføje saadanne særdeles Bestemmelser, at de paagældende intet tabe ved den nye Lovs Anvendelse, eller at dog dette Tab bliver mindre føleligt. Dommeren bør ligeledes, hvor ikke Lovens Form eller dens klare Øjemed bestemt fordrer det modsatte, forudsætte, at denne ikke vil gøre nogen Forandring i allerede erhvervede Ret­ tigheder, og hvor en saadan nødvendig maa antages, maa Formod­ ningen dog være for den muligste Indskrænkning heri.“ Han lader