AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 189 altsaa Ulempen ved den opstaaende Ujævnhed i Retstilstanden over­ veje Fordelen ved, at en præsumptiv bedre Retsordning hurtigere faar Indpas: „saa vist det end er, at den nye Lov bør formodes at være i og for sig eller dog med Hensyn til Samfundets nær­ værende Tilstand den retfærdigste og hensigtsmæssigste, saa er det dog ingenlunde deraf en Følge, at den i sin Anvendelse paa alle­ rede eksisterende Tilfælde vilde have samme Egenskaber“. En Sær­ stilling indtog efter Ørsteds i Haandbogen — modsat tidligere i Supplementet — hævdede Mening (der faldt sammen med den gængse) den Art Love, der var ejendommelige for den enevældige Lovgiver: de authentiske Lovfortolkninger, der udtalte, at en ældre Lov skulde forstaas paa en bestemt Maade, som Fortolkningen mu­ ligvis ikke ellers vilde antage. Disse Love virkede tilbage i stræn- geste Forstand. Det beslægtede Æmne om frem m e d Lovs A n ven d else ved danske Domstole var ligeledes nyt hos os og i Udlandet kun behandlet af ældre Forfattere. Ørsteds udførlige Behandling i Eunomia IV, jfr. Nyt jur. Arkiv 1812, var forud for sin Tid ved at gennemføre en sondrende Betragtning efter de forskellige Retsreglers Beskaffen­ hed, saaledes at han lader Retsforholdets Natur efter dansk Rets­ opfattelse og Hensynet til Hensigtsmæssighed og Billighed være afgørende. I denne Forbindelse maa ogsaa omtales Afh. i Jur. Tidsskrift (1821) om almindelig Anvendelse af p a rtiku læ re og specielle L ove (R e sk rip te r ); ligesom den foregaaende var den et udsondret Afsnit af Hdbg. I. Det drejer sig egentlig om en nærmere Udvikling af Anvendelsen af Begrebet Lovens Aand. Først undersøges nemlig, om der med Hensyn til Bestemmelser, der kun omfatter visse Stæn­ der eller Dele af Territoriet (men indenfor denne Begrænsning er almindelige), kan finde udvidet Anvendelse Sted udenfor. Det kan der ikke uden videre, blot fordi Anvendelsen udenfor ogsaa kunde være hensigtsmæssig, men kun naar Reglen maa antages at være Udtryk for et almindeligt Princip. Hvad Reskripter angaar, er der ingen Tvivl om Gyldigheden af dem, der ligefrem angaar visse Lovgiv­ ningsgenstande, saaledes de mange Reskripter der ordnede Trykke­ friheden, selv om det var en Uregelmæssighed, at de ikke havde været almindelig kundgjort, men der forekom ogsaa Reskripter til enkelte Øvrigheder eller for enkelte Tilfælde. Medens C. F. Lassen