AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5

190

har holdt for, at den heri mulig udtrykte eller forudsatte Rets- anskuelse kun viste Lovgiverens Mening om den almindelige Ord­ ning ikke hans Vilje, der kun var rettet paa det foreliggende Enkelt­ tilfælde, formente Ørsted ikke, at Domstolene turde opfatte Ud­ talelsen anderledes end som en for andre Tilfælde anvendelig Regel. Han anbefaler dog Forsigtighed med at finde vidererækkende Tilkendegivelser i specielle Reskripter navnlig at antage, at Ud­ færdigelsen af et saadant altid viser, at Lovreglen uden det vilde føre til et andet Resultat. De her meddelte Afhandlinger illustrerer godt, hvad Forfatteren udtaler i Fortalen til Hdbg. I, at den Mangfoldighed af Tilfælde, som et Hoved- og Grundbegreb eller en omfattende Læresætning i Lovkyndigheden indeholder, sjældent gaar aldeles op i et enkelt almindeligt Udtryk, og at Læresætningen derfor maa sammenholdes med de mærkeligste Klasser af Tilfælde, hvorpaa den kan anven­ des, ved hvilken Prøve man idelig vil faa Lejlighed til at berigtige den ved den almindelige Betragtning udfundne Sætning. Fremdeles at det laa i den ejendommelige Maade, hvorpaa hans vigtigste Retsforskninger for det meste var anstillede, at han maatte bruge denne Metode. I Æmnet om Loves O phæ velse og F orandring, der hos Forgæn­ gerne forelaa ganske skematisk behandlet med Opstilling af nogle Terminologier (Abrogation, Derogation, Obrogation og Subro­ gation) uden real Underbygning, gjorde Ørsted Brug af lignende Synspunkter, som ved Lovfortolkning førte ham til at forkaste at indskrænke Lovens Indhold, hvor ikke alle dens Grunde er virk­ somme. Han anerkendte ikke med Nørregaard, at Loven ophører, naar dens Aarsag ophører, uden for det Tilfælde, at en ny Lov aldeles bestemt har ophævet den Forudsætning, hvorpaa den ældre Lov uomtvistelig var bygget; saaledes vilde han ikke ombytte den i 5-2-70 ved Kuldlysning foreskrevne Tinglysning med en Tilkende­ givelse i anden Form paa det Grundlag, at Lovens Motiv, at Almuen plejede at samle sig til Tinge, ikke længere var anvendeligt. Den Sætning, at ældre specielle Love — bortset fra Privilegier — op­ hævedes ved senere almindelige derimod stridende Love, tiltraadte han kun, naar der oprindelig alene havde været specielle Love, eller hvis de specielle Love havde været Anvendelser af den almindelige Lov; men havde de Undtagelseskarakter, formentes

V