AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 191 deres Medtagning under Omordningen at maatte kræve en særlig Udtalelse. Naar et yngre Lovbud udtrykkelig bestemmer de juridi­ ske Følger af en Handling, hvis Virkning var anderledes fastsat i en foregaaende Lov, bør denne anses ophævet derved, selv om Bestemmelserne ikke ubetinget er uforenelige; de ældre Regler om Mulkt for ikke at opgive Koncipistens Navn paa en Ansøgning eller Klage er saaledes bortfaldne derved, at senere Lov bestemmer andre Følger heraf, der maa anses for udtømmende, jfr. Hdbg. I S. 276—84 og 474— 78. Ørsted er Ophavsmand til Sondringen i vor Personret mellem personlig Myndighed, og M yn d ig h ed i F o rm u e fo rh o ld og i Sammen­ hæng hermed til Sætningen om umiddelbar Raadighed over det selverhvervede. Han forkastede den Fortolkning af Fdg. 14. Maj 1754 om Kredit til umyndige og Aager (bygget paa Lovmotivernes Svigten), at den stiftede Gælds Nyttighed skulde gøre den gyldig, men fremdrog, at Reglerne om uanmodet Forretningsførelse kan skabe en saadan Forpligtelse. Naar en mindreaarig har betalt Købe­ sum for en Ting, har han paavist, at Modtageren, naar intet sær­ ligt ulovligt Forhold er begaaet af ham, ikke skal tilbagebetale Pengene; ved Fortolkningen af 5-3-10 om Køb hos umyndige frem­ hævede han Begrænsningerne i de uheldige Virkninger for Med­ kontrahenten, jfr. Hdbg. II S. 421— 34, 451 ff., 463— 71, Nyt jur. Arkiv (1819). Den daværende fam ilieretlig e O rd n in g gennemgik Ørsted i Hdbg. II paa sin selvstændige Maade, men under Hensyn til det nu saa ændrede Lovgrundlag forbigaas dette. Medens det var almindeligt at forklare Retsforskellen mellem ægte og uægte Børns Stilling der­ ved, at Faderskabet til de sidstnævnte var uvist, forklarer han den ved, at den Naturdrift, som binder Forældrene til Børnene, er stær­ kere og mere oprindelig hos Moderen end hos Faderen, hvorfor hun maa faa overladt Opdragelsen, naar ikke et Ægteskab iden­ tificerer hendes og Faderens Rettigheder. Modsat Nørregaard mener han, at ogsaa det berygtede Fruentimmers Udlæggelse af Barne­ fader medfører Pligt til at aflægge Benægtelsesed; ved Udlæggelse af flere opstaar der ligesom med Hensyn til Lejermaalsbøder Bidragpligt for dem alle. I Værgemaalslæren hævdede han bl. a. at den, der med Kurators Samtykke har etableret en Næringsvej, derved faar Adgang til fri Raaden indenfor den derved skabte