AndersSandøeØrsted

204 T I D E N T I L 1 8 3 5 rettiget til en Handling, hvoraf Tab og Skade for en anden fulgte, og dog være ansvarlig for dette Tab, denne Skade (qui suo jure utitur, injuriam non committit). Hvor urimeligt, at en Dommer, der ved en retfærdig Dom, et Vidne, der ved at udsige en Sandhed, skadede nogen, skulde give denne Erstatning, eller at en saadan kunde fordres af den, der ved en Opdagelse, ved at fortrænge en Mode, ved at fraraade et vist Forbrug eller andre deslige Midler indskrænkede en andens Næring og Indtægt, eller af den, der overbød en anden paa en Ejendom eller Varer, som han vilde købe, og derved hindrede ham i at gøre et fordelagtigt Køb o. s. v.“ Ved Nødret er Handlingens relative Lovlighed betinget af, at der gives Erstatning. Dernæst krævede han, at Retsbruddet var ud­ ført af en tilregnelig, og det baade efter Forholdets Natur og efter Lovgivningen. De rasendes Foretagender maa betragtes som Naturvirkninger; noget andet er, at de selv maa bekoste deres Bevogtning. Den tilregnelige Person maa endelig have haft For­ sæt til at bevirke Skaden eller have udvist Uagtsomhed. Om dette sidste Begreb bemærkes bl. a.: „At fordre den højeste i sig mu­ lige Agtpaagivenhed, vilde være en Urimelighed, da de mange Genstande, mellem hvilke Mennesket i det daglige Liv har at dele sin Opmærksomhed, ej tilsteder den mest spændte Opmærk­ somhed paa enhver enkelt Genstand. Det er derimod kun den Op­ mærksomhed, som en forstandig Mand vilde med Hensyn til Gen­ standens Beskaffenhed have anvendt paa samme, hvis Handlingen blot angik ham selv, der kan udgøre Maalestokken, og denne Op­ mærksomheds Grad kan alene den sunde Forstand og Dømme­ kraft in concreto bestemme. Vore Love har og paa mangfoldige Steder erkendt, at Ansvar ikke begrundes derved, at en større Forsigtighed i og for sig havde været mulig men at der maa ses paa det billige, sædvanlige og til det virkelig Liv passende . . . Naar saaledes ingen skarp Grænse kan trækkes mellem de Uheld, der i Lov og Ret bør betragtes som Hændelse (et Begreb, der efter det forhen udviklede ingenlunde bør i Retslæren tages i meta­ fysisk Forstand) og dem, der maa tilskrives Uagtsomhed, men Graden af den Agtpaagivenhed, der bør vises, maa bero paa, hvad der med Hensyn til det borgerlige Samlivs Tarv billigen kan for­ dres, saa kan denne Fordring vist ogsaa være at lempe efter Na­ turen af det Retsforhold, hvori den, der sigtes for at have ladet