AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 205 det mangle paa tilbørlig Agtpaagivenhed, har indladt sig,“ Hdbg. V S. 12 ff. De „skadelige Følger, som ikke staar i nogen rimelig Sammen­ hæng med en ulovlig Handling“, kan ikke tilregnes som uagtsom­ me: „Skønt disse Følger ikke vilde være indtraadte, hvis den ulovlige Handling ikke var begaaet, saa staar de dog ikke i nogen Forbindelse med det ulovlige i Handlingen, men kunde ligesaa let have været foranledigede ved en aldeles tilladelig Gerning, og den ulovlige Handling kan ligesaa let tilfældigvis forhindre sligt Uheld, som den tilfældigvis foranlediger samme. Det vilde derfor være unaturligt, om Erstatning derfor ubetinget kunde fordres. Saaledes vilde den, der kom til Skade ved en Tingrejse, som en andens ulovlige Medfart havde foranlediget ham til at gøre, ikke derfor kunne kræve Erstatning: ej heller den, der ved pligtstridigt Forhold er Skyld i en Rejses Forsinkelse, drages til Ansvar for den Ulykke, som tilfældigvis møder paa denne Rejse, og som, da Skibet, Vognen o. s. v., om Forsinkelsen ej havde været, vilde i ethvert givet Øjeblik have befundet sig paa et andet Sted, og i det mindste ej saaledes, som den nu er foregaaet, vilde have rammet, dersom den paagældende havde gjort sin Pligt,“ ibd. S. 11. R etsplejens T eo ri befandt sig, da Ørsted begyndte, i en ringe Forfatning, fragmentarisk fremstillet som den var hos Nørregaard og Brorson. Med dens Praksis stod det sikkert bedre til, og Ørsted har altid med Agtelse omtalt, hvad han fik at se i Retterne. Men Praksis, der under Trykket af at skulle overholde Arbejdsplanen sysler med Dagens blandede processeuelle og materieltretlige Op­ gaver, trænger til at faa de processuelle Momenter trukket frem for sig selv, sammenstillet med hverandre indbyrdes og vurderet paa en Maade, der giver et friere Overblik. Dette Arbejde udfør­ tes af Ørsted, og paa væsentlige Omraader gjorde han det fær­ digt, saa at der, saalænge de daværende Processystemer bestod, ikke var meget at gøre for efterfølgende Processualister. Rets­ plejens Problemer blev ham jo paatvungne, da han selv kom i Praksis, og hans juridiske Samvittighed tillod ham ikke at ud­ føre Arbejdet uden at gennemtænke dets Principper; til Støtte herved havde han den store tyske Proceslitteratur, blandt hvis Navne Gönners, Grollmanns og Webers var mellem de første. Med Klarhed fastslog han Reglerne for P roceserklæ ringer, Eun.