AndersSandøeØrsted

206 T I D E N T I L 1 8 3 5 III S. 492 ff. Begge Parter har en Pligt til at udtale sig om Sa­ gens Faktum, og den Part, der ikke inden behørig Tid eller med behørig Bestemthed har meddelt sin Erklæring, maa taale, at hans Tavshed, Tilbageholdenhed eller Forsømmelse udlægges saaledes, at han, forsaavidt den bestemte Modsigelse mangler, antages at erkende de faktiske Omstændigheder, hans Modpart har opstillet. Det ligger heri, at den erklærende ikke kan dække sig ved at tage et ubestemt Forbehold, ligeledes at det bliver uden Betydning, om han ikke var berettiget til at give Afkald; der foreligger nemlig en Præklusion og ikke et Samtykke. Han fik ogsaa Bugt med den Praksis, der ikke kunde faa Benægtelserne specielle nok og endog benægtede Modpartens Beviser. I Konsekvens heraf maatte Ørsted, jfr. foran S. 115 slutte sig til den i Praksis fulgte Opfattelse af den rette Virkning af In d ­ stæ vntes U d eblivelse første Tægtedag, nemlig at han anses at have forsømt at bestride Sagsøgerens Fremstilling, der lægges til Grund medmindre den svækkes ved sit eget Indhold, Jur. Arkiv Nr. 3 (1804). Hurtigkarl fastholdt Teoretikernes modsatte Me­ ning, saa at Ørsted i Afhandlinger i Juridisk Tidsskrift 2. Bd. maatte vende tilbage til Æmnet. Spørgsmaalet om, i hvilket Omfang der er Adgang til K ontra­ søgsm aal for Modkrav, kom ogsaa hurtig til at beskæftige ham. Efter Loven gav „rigtigt og purt Haandskrift“ Ret til at faa af­ vist illikvide Modfordringer (saadanne, der ikke støttes paa Haandskrift), men dette var ikke Tilfældet, blot fordi Sagsøge­ rens Fordring ikke blev bestridt. Retten til med et konneks Mod­ krav at drage Sagsøgeren fra hans sædvanlige Værneting for at opnaa Kompensation bestod ogsaa overfor Haandskriftskrav, naar Modkravets Rigtighed ikke blev bestridt. Disse Resultater blev overfor Uklarhed i Teorien fastslaaet i Domme paa hans Tid. Senere, Hdbg. VI S. 458 ff., fastslog han, at der uanset Afvigel­ sen fra den sædvanlige Værnetingsregel maatte kunne gives posi­ tiv Dom for det overskydende, saaledes at Delingen blev und- gaaet. I en Afh. i Jur. Tidsskr. 1821 behandlede Ørsted Intervention og andre Handlinger, hvorved en Rettergangstrætte udvides til flere Personer end dem, der oprindelig har taget Del i den; hans Udviklinger heri er dog ikke helt trængt igennem.

Made with