AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 207 Men vi gaar over til det Æmne, der blev Hovedgenstanden for hans processuelle Indsats, nemlig B evislæ ren. Efter hvad der tid­ ligere er fremstillet om Ørsteds Forfatterindividualitet, vil det være iøjnefaldende, at dette i højeste Grad maatte ligge for hans Pen. Han mødte her med sin filosofiske Udrustning, sin erkendel­ sesteoretiske Interesse for at undersøge den menneskelige „Kende­ evnes“ Rækkevidde. Endvidere var der Anledning til at under­ søge, i hvilket Omfang der maatte indrømmes Domstolene frie Hænder til at gaa frem efter deres samvittighedsbundne Skøn — et af hans Yndlingsemner. Og først ved Granskningen af det be- vismæssige kunde Undersøgelsen af de materielle Retsforhold faa den Afrunding for Opfattelsen,, der gjorde dem helt levende og virkelige. I sine privatretlige Undersøgelser arbejder Ørsted sta­ dig med Sideblik til den materielle Regels Vilkaar under Retter­ gang; saaledes paaviser han det i ældre Besiddelse liggende Bevis for Ejendomsret, der skal muliggøre at gennemføre en Vindika­ tion. Sin Opfattelse af Dommerskønnets Psykologi havde Ørsted allerede tidligere fremsat, derunder ogsaa sin Mistillid til lov­ bundne Bevisregler, se foran S. 114. En senere Udtalelse i Jur. Tidsskrift IX 1 (1824) S. 106 modificerer i nogen Grad det for­ hen udtalte: „Jeg har ofte tilforn udbredt mig over den juridiske Visheds Natur og derved vist, at den ingenlunde er en metafysisk Vished men i sin Natur blot en mærkelig Sandsynlighedsgrad, der fremkommer ved alle de tilvejebragte Oplysningers Forening og ikke kan opløses i almindelige nøjagtigt bestemte Normer; ligesom jeg og i Særdeleshed har godtgjort, at selve den Bevis- norm, der synes at være den mest bestemte, den nemlig som fore­ skriver, hvad der hører til et fuldt Vidnebevis, overlader særdeles meget til Dommerens Skøn, idet Vidnernes personlige Trovær­ dighed, deres Forklaringers indvortes Sandsynlighed og Konse­ kvens samt Enstemmighed ganske eller dog for en stor Del beror paa Dommerens Opfatning af Tilfældets Individualitet. Det er saaledes klart, at Bevisreglerne dog ingenlunde binder Hænderne paa Dommerne saaledes, at man derved betrygges mod Vilkaar- lighed og Vildfarelse, og paa den anden Side er det vist, at de i samme Grad, som de dog er noget bestemte f. Eks. ved positivt at udelukke visse Vidner, kan lede til et Resultat, som en T ilfæl