AndersSandøeØrsted

208 T I D E N T I L 1 8 3 5 dets Individualitet overskuende Dømmekraft ikke bifalder. Imid­ lertid er det ogsaa vist, at Dommerne, naar Loven aldeles ingen Ledetraad indeholder for, hvad der hører til Bevis, let kunde for­ ledes til enten af en overdreven Skepticisme, der ikke vil lade noget gælde for vist, hvoraf det modsatte er tænkeligt, at for­ kaste ethvert Bevis eller til at lade sig nøje med enhver løs Sandsynlighedsgrund. Jeg skulde derfor, uagtet jeg anser Spørgs- maalet for meget tvivlsomt, dog holde for, at Lovene heller hør indeholde nogen Ledetraad for Domstolene end efter den franske Kriminalinstruktions Eksempel overlade Sagen ganske og aldeles til deres subjektive Skøn. En Regel som den, at to troværdige Vidners paa behørig Maade afgivne enstemmige og ved intet an­ det Datum svækkede Forklaringer indeholder fuldt Bevis, er vel intet i og for sig selv ufejlbarligt Kendemærke paa Sandhed, og den er, som Udtrykket viser, langtfra at være saa nøjagtig be­ stemt, at der intet ved sammes Anvendelse overlades til Dom­ stolenes Skøn. Imidlertid kan man dog efter Erfaring og Reflek­ sion med Grund antage, at man, naar Vidnerne omhyggeligen er afhørt, og Reglen anvendes med behørig Dømmekraft, kun i yderst sjældne Tilfælde vil fejle ved at stole paa hint Bevis, og at man derimod vilde være meget udsat ved at kræve mindre.“ Disse Overvejelser havde jo iøvrigt paa dette Tidspunkt kun teo­ retisk Interesse 1). Parallelt med denne erkendende Virksomhed gaar hos Dom­ meren den juridisk klassificerende, som Ørsted paa de samme Steder havde paavist, jfr. senere Nyt jur. Arkiv X S. 61 (1815): „Der maa, inden det oplyste Faktum kan subsumeres under Lo­ ven, foregaa en Refleksion, hvorved samme reduceres til det Be­ greb, hvormed Loven byder, at en vis kriminel Virkning skal for­ bindes. Feuerbach har selv godtgjort denne næsten almindelig oversete Sandhed, som jeg for Resten selv ved flere Lejligheder har gjort mit Publikum opmærksom paa, og om jeg ikke fejler, tydelig udviklet.“ Efter hvilke Grundsætninger Dommeren skal fordele B evis­ byrd en mellem Parterne, havde Ørsted allerede i 1805 under­ kastet en Undersøgelse, se foran S. 114, idet han paalægger hver Part Bevisbyrden for de Omstændigheder, der ordentligvis er til­ strækkelige til at begrunde den Retsstilling, han gør gældende. Ud fra dette Princip behandlede han senere i Eun. III S. 562 ff.