AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 2 1 1 Med Hensyn til Kravet om Forklaringernes Overensstemmelse ad­ varer han mod ogsaa at kræve Overensstemmelse i Henseende til Maaden, hvorpaa den samme Ting er erfaret. En fuldstændig Fremstilling af Reglerne om V idnesagens processuelle Anordning slutter den store Afhandling. I Afh. i Nyt jur. Arkiv V (1813) havde han leveret en lignende Oversigt over S yn s- og G ranskn ings Forretningerne, et Æmne som Forgængerne ikke havde dyrket stærkt. Ejendommelig er her den gennemførte Sondring mellem Synsforretninger som analoge med Forklaring af specielt tilkaldte Vidner og Skønsforretninger som analoge med Dommervirksomheden. Han antog, at Skønsmænde- nes Stemmer maatte sammenregnes med Overskønsmændenes, hvis der derved udkom en anden Majoritet end indenfor Overskønnet taget for sig. D o kum entbeviset er, forsaavidt offentlige Dokumenter angaar, behandlet af ham i Afh.n om Vidner S, 420 ff. og 465 ff. Kun hvor Embedsmandens Erklæring foreligger i de bestemte lovlige Former, afgiver den fuldt Bevis, og overfor Nørregaard hævdede han, at Modbevis ikke var udelukket. Betydningsfuld var ogsaa hans nye Opfattelse af private Dokumenters Beviskraft. Fordi den angivne Udsteders Adgang til at fralægge sig Dokumentet under Ed, jfr. D, L. 5-1-6, betegnedes som exceptio manus, opfattede man det saaledes, at han havde Bevispligten, at altsaa det private Dokument i sig selv var relativt bevisende, hvorved man kom til, at det overfor et Dødsbo kunde suppleres med Producentens Sig­ telse eller endog undvære denne. Ifølge Ørsted havde det ingen Beviskraft men kun det Beneficium, at Fralæggelsen kunde kræ­ ves bestyrket ved Ed, naar Vedkommende var i Stand til at af­ lægge den, Eun. I S. 204 ff., 222 ff. Paa grundlæggende Maade behandlede Ørsted ogsaa i Vidne- afh. Læren om M odb evis og Kollision mellem Bevismidler af samme eller forskellig Art. Loven gav her ingen Rettesnor og de af ham udviklede Synspunkter blev fremtidig normgivende. Endelig var der Æmnet P arters E d, hvortil Ørsted vendte til­ bage i Eunomia I, og hvor han tidlig havde været den, der bragte Klarhed tilveje. Ligesom i Afh. om Vidner leverer han sin Frem­ stilling paa bred Basis under Jævnførelse med fremmed Lovgiv- ning og fremmed Litteratur. Kun Sigtelseseden har Plads mellem