AndersSandøeØrsted

2 1 2 T I D E N T I L 1 8 3 5 Bevismidlerne, Benægtelseseden er en Skærpelse af Erklærings­ pligten. Heraf følger bl. a. Forskel i Henseende til, hvem der kan stedes til at aflægge de forskellige Eder. Ørsted viser sig i sine Retssammenligninger som en Tilhænger af Edens Anvendelse. Han var endog tilbøjelig til at mene den anvendelig i visse Straffesager, hvad Praksis allerede da var ved at arbejde sig bort fra. Dette hans Standpunkt maa ses i Forbindelse med hans stærke Hævdelse af den moralske Sandhedspligt, og som senere skal vises hans Krav om meget strænge Straffe for Edens Misbrug ved upaalidelige Retsforklaringer. Sine Anskuelser om faldne R etsa fg ø relsers R æ k k e v id d e , som han havde fremsat som Dommer, jfr. S. 75, fastholdt og uddy­ bede han i spredte Udtalelser, jfr. Jur. Tidsskr. II 2 S. 15 f., III, S. 212 ff. og XIII, S. 167 ff. Dommen gælder kun Sagens Parter og Tredjemand behøver altsaa ikke at appellere eller intervenere. Heller ikke behøver Dommeren ex officio at undersøge Parternes Kompetence. Ogsaa til Spørgsmaalet om Processens O m ko stn in g er vendte han tilbage i Afh. i Arkiv for Retsv., 5. Del (1828) efterat Fdg. 11. Aug. 1819 havde ændret Grundlaget. I Modsætning til tid­ ligere kom han til det Resultat, at Retsvildfarelse efter Omstæn­ dighederne giver Grund til at ophæve Omkostningerne, jvf. herved 1-6-13; men han vilde dog kun lade en virkelig og alvorlig Tvivl have denne Virkning og stillede sig i Modsætning til Praksis, der altfor let ophævede Omkostningerne ved særlig Tvivl. Den ældre Afh. om S tem m eflerhedens Udfin d else ved D om sto­ lene blev med Ændringer og Tilføjelser optaget i Eunomia III. Her kan omtales nogle Betragtninger om D omm es A ffa ttelse og B egrund else særlig ved Højesteret, som Ørsted til forskellig Tid fremsatte. I Jur. Tidsskr. XIII 1 (1827) anmeldte han en Bog af Professor i Kiel Rudolph Brinkmann om dette Æmne. Forf. tager Ordet for ved de slesvigske og holstenske Retter at give Parterne Adgang til at lære Domsgrundene at kende, som de dengang ikke havde, hvad Ørsted naturligvis tiltraadte. Forsaavidt Forf. havde udviklet, at hvor Dommen afsiges uden Præmisser, er det umu­ ligt for en Dommer ved sit Embedes Udøvelse at erhverve en vel­ grundet Anseelse som kyndig og skarpsindig retslærd, og at Dom­ stolen aldrig vil kunne vinde den offentlige Tillid, ligesom der