AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 213 ikke vilde opstaa en ensformig og sig selv lig Praksis, bemærker Ørsted, at vi her i Riget i Højesteret har et kraftigt Erfarings­ bevis for det modsatte: Dog „maa jeg herved bemærke, at hvad der gælder med Hensyn til Højesteret, ingenlunde kunde være gældende for andre Domstole. Den offentlige Procedure og den Omstændighed, at Sagen allerede forud er paakendt ved andre Retter, hvis Domme enten stadfæstes eller forandres, gør, at man for det meste kan af selve Sagens Udfald nogenlunde slutte sig til den Hovedgrund, hvorved dette er blevet motiveret. Hvad Hr. Forf. anfører om, at Dommere, der ikke skal give Præmisser til deres Domme, let kan lade sig beherske af ubestemte, uklare Fø­ lelser og derved undgaa den Møje, som grundig Eftertanke for­ drer, er aldeles uanvendeligt, hvor Rettens enkelte Medlemmer, skønt ingen Domspræmisser kundgøres, dog omhyggeligen maa motivere deres Votum, thi ingen kan være ligegyldig ved at ved­ ligeholde sine Kollegers fordelagtige Mening om den Indsigt og Omhu, hvormed han behandler sit Embede. De i Voteringsproto­ kollen opbevarede Grundsætninger og Lovfortolkninger, hvorpaa en Dom er grundet, og hvilke tillige er bevarede hos Rettens en­ kelte Medlemmer dels i disses Hukommelse dels i private Opteg­ nelser, sikrer og mod den af Forf. befrygtede Ulempe, at Retten ideligen skiftede Meninger og Synspunkter, og det er bekendt, at vor Højesteret netop holder stærkt over Præjudikater og yderst sjældent omskifter Grundsætninger og Lovfortolkninger. Man maa ingenlunde forveksle en saadan Omskiftning med blotte Nuance­ ringer i de Maksimer, hvorfra man gaar ud ved Anvendelsen af de Normer, der ingen nøjagtig Bestemthed har f. Eks. større Lempelighed eller Strænghed i Bevisernes individuelle Bedøm­ melse, i Straffes Udmaaling o. s. v. I saa Henseende kan let Tid efter anden foregaa e n ' Forandring, der fra først af er næsten umærkelig men efter længere Perioders Forløb kan blive betyde­ lig. Dette kunde imidlertid heller ikke beskrevne og kundgjorte Domspræmisser forebygge, og det var heller ikke ubetinget ønske­ ligt, at det blev forebygget.“ Ørsted nævner den Fordel ved künd­ bare Domspræmisser, at de bidrager til at udvikle og befæste Retsvidenskaben, men naar Forf. ytrer, at Fordelen bortfalder, hvor Lovgivningen har bundet Dommeren til bogstavelig An­ vendelse af Lovene, spørger han, om der gives nogen Stat, hvor