AndersSandøeØrsted

214 T I D E N T I L 1 8 3 5 Lovenes idøde Bogstav hersker saa uindskrænket, uden at de Grunde som Lovgivningens Sammenhæng, Motiver og Øjemed frembyder, kan komme i Betragtning. Der maa altid blive en stor Virkekreds tilbage for en Fortolkning, der blev mere end en blot Analyse af Lovens Bogstav. „Hvad civile Tilfælde angaar, er det aldeles nødvendigt, at de Tilfælde, som ikke kan indbefattes un­ der noget Lovsteds Bogstav, afgøres efter Lovgivningens Analogi og de Grundsætninger, som enten kan ved rigtige Slutninger ud­ ledes af Lovenes Forskrifter eller som iøvrigt med Føje kan an­ tages at være forudset i Lovgivningen. Heller ikke har nogen Lov­ giver nogensinde villet, at ingen Ret skulde kunne faas, hvor Lo­ vens Bogstav slap. Kun har man stundom villet, at saadanne Til­ fælde skulde af Dommerne indberettes til Regenten eller til de Kollegier, til hvilke Omhu for Lovgivningen er betroet.“ Brinkmann tog Ordet for, at H ø jesteret vild e m ed d ele G rundene til sine D omm e, hvilket antagelig vilde bidrage til Retsvidenska­ bens Uddannelse og Grundsætningernes Fasthed uden at kunne stride mod Rettens Værdighed som dømmende i Kongens Navn. Ørsted bemærker hertil, at der er „en Omstændighed, som lægger en betydelig og maaske uovervindelig Hindring i Vejen for Kund­ gørelsen af Højesterets Præmisser, den nemlig at der vanskeligen vilde vindes Tid for de Tilforordnede i Højesteret til at udarbejde og forenes om de Domsgrunde, der skulde kundgøres, naar dette skulde ske med den omhyggelige Overvejelse af hvert Udtryk, som vilde være aldeles nødvendigt, for at ikke denne Kundgørelse skulde virke Forvirring i Retsgrundsætningerne og Lovfortolknin­ gen i Stedet for at opklare og befæste samme. Det er begribeligt, at der i en saa talrig Ret ofte vilde behøves vidtløftige Overvejel­ ser for af de Voteringsgrunde, som de enkelte Medlemmer umid­ delbart efter den mundtlige Processes Slutning har fremsat, at danne Domsgrunde, der var saaledes affattede, at de ingen Anled­ ning kunde give til Misforstaaelser eller til billige Kritiker. Vel kunde en Del Tid spares derved, at Domspræmisserne ikke umid­ delbart efter Sagens Forhandling og Voteringen udarbejdedes, men at kun Domsslutningen da affattedes og oplæstes og derimod Udkast til Præmisserne siden blev ved Hjælp af Voteringen opsat enten ved en af Rettens Medlemmer eller en af Sekretærerne. Men der vilde dog gaa ikke liden Tid hen med at prøve Udkastet og