AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 215 overveje de Forandringer, som de forskellige Medlemmer af Ret­ ten kunde deri have foreslaaet. Den Tid, der saaledes medtoges, kunde let sætte Retten ud af Stand til at fremme alle forekom­ mende Sager. Denne Ulempe lod sig ikke forebygge ved en For­ øgelse af Rettens Personale uden at give Slip paa saare væsent­ lige Fordele, som vor Højesterets Organisation giver; thi dersom Højesteret blev delt i flere Senater, saa bortfaldt for en stor Del den Enhed og Fasthed i Grundsætninger, som den nærværende Indretning giver; hvorhos ogsaa store Vanskeligheder vilde møde med Hensyn til Advokaterne, der dog ikke kunde fungere ved begge Rettens Afdelinger paa een Gang. Det er derfor i det mind­ ste et Problem, om Kundgørelse af Højesterets Præmisser kunde forbindes med den mundtlige Procedure og den hele øvrige Ind­ retning af Højestretsprocessen, hvorved Landet i en saa lang Række af Aar har fundet sig vel.“ Overfor Forf. Udredning af Principerne for Dommes Affattelse tilraader Ørsted større Korthed og Begrænsning til Hovedpunk­ terne. Han bemærker, at Dommeren i Almindelighed handler for- sigtigst i ikke at udtale nogen bestemt Mening angaaende et eller andet under Sagen omhandlet maaske meget indgribende Rets- spørgsmaal, naar der gives andre for denne Sag mere særegne i sig afgørende Grunde, der bestemmer hans Resultat. Derved vilde han nemlig uden Nødvendighed være bunden, hvis der senere forekommer en Sag, hvori hint Spørgsmaal nødvendigvis maa af­ gøres. I særlig Grad maa dette anbefales i Retter af flere Med­ lemmer, indenfor hvilke der altsaa i Løbet af nogen Tid kan danne sig Flertal for en ny Mening. Overrettens Domme lader derfor hyppig almindelige Retsspørgsmaal uafgjort ved at be­ nytte Vendingen „om det endog in jure kunde antages . .. saa dog“. Om H øjesteretsp ro ced u ren havde Ørsted udtalt sig i en Anmel­ delse i Nyt jur. Arkiv XII (1815) fortsat i Bd. XVII (1816), af en Bog om Spørgsmaalet skriftlig eller mundtlig Procesmaade i Højesteret. Forfatteren var hans fhv. Kollega Morgenstierne, se foran S. 36, nu Kancelliraad Højesteretsadvokat og Søkrigsproku- rør i Christiania, der med Henblik paa norske Forhold energisk tog Ordet for mundtlig Procesmaade efter dansk Mønster dog med nogle Ændringer saasom at Voteringsordenen skulde ske ved