AndersSandøeØrsted

216 T I D E N T I L 1 8 3 5 Lodtrækning, at Assessorer og Advokater skulde offentlig konkur­ rere om deres Poster og at Selvmøderens Adgang til at lade op­ læse et skriftligt Indlæg skulde bortfalde. Han udtalte sig mod at meddele Præmisser væsentlig for at Retten ikke skulde binde sig ved sine Præjudikater. Af de nævnte Ændringer tiltraadte Ørsted kun den første, og han hævdede, at den skriftlige Procedure ikke havde saa be­ tydelige Mangler i Sammenligning med den mundtlige, som Forf. antog. Alt ialt mente han ikke, at den mundtlige Form gjorde Behandlingen hurtigere for alle Vedkommende, og han kunde ikke indrømme, at Behandlingen af skriftlige Sager var løsere. Morgen­ stiernes Mening om Præjudikater, som han var bekendt med fra sin Hof- og Stadsretsperiode, kunde han aldeles ikke tiltræde. Han vilde dog ikke bestemt udtale sig for, at Højesteret burde give Præmisser og siger, at han overalt finder det betænkeligt i et Institut, der saa hæderligt har staaet Tidens Prøve, at gøre nogen væsentlig Forandring. Sluttelig berører han et Forslag, gjort af Collet „for en Del Aar siden, da denne Genstand hørte til Dagens Orden i vor Litteratur“, nemlig at de Tilforordnede skulde votere fo r aabne Dre: „Næppe vilde noget være mere fordærveligt for Retsplejen end dette Forslags Udførelse. Naar Retten ikke blev besat med Væsner, der var hævet over menneskelige Svagheder, vilde Følgen ufejlbar blive, at Lyst til at gøre et behageligt og Frygt for at frembringe et ubehageligt Indtryk paa den tilstede­ værende for en stor Del uforstandige og ofte lidenskabelige Mængde fik en Indflydelse paa Voteringen, som vilde gøre Sand­ heden og Retfærdigheden det største Afbræk. I Særdeleshed kunde da ikke Dommen længere blive et Resultat af fælles Overlæg og Bestræbelse for at udfinde det rette; thi hvo vilde vel nedsætte sig i det tilstedeværende Publikums Øjne ved at fratræde den Mening, han engang havde ytret om endog hans Collegers Vota havde bevist ham, at han i en eller anden Punkt havde fejlet? At det ofte vilde blive vanskeligt for de tilstedeværende at høre end sige at fatte og samle de fremsatte Grunde, og at deraf vilde flyde hyppige Misforstaaelser, er og indlysende .. .“ Med Hensyn til R ettern es og D om m ern es S tillin g kan anføres, at Inkompetence til uden særlig Bemyndigelse at paakende Spørgs- maal om Øvrighedsmyndighedens Grænser næppe kunde om