AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 217 tvistes efter de derom givne Bestemmelser. Ørsted maa efter sine Udtalelser antages at have fundet dette stemmende med Forhol­ dets Natur, jfr. Hdbg. III S. 15. At Retsbetjentene (Underdom­ merne) ikke uden højere Myndigheds Samtykke kunde overdrage til andre at udføre deres Embedsforretninger, fastslog han i Jur. Tidsskr. X 1 S. 243, og i Nyt jur. Arkiv XIII (1815) skabte han Klarhed over Dommernes Ansvar for deres Embedshandlinger, hvorom Anskuelserne var usikre. Han forstod 1-5-3 saaledes, at der kun er Erstatningsansvar for Forsæt og grov Uagtsomhed nemlig under Hensyn til, at Dommerne er pligtig at handle paa eget Ansvar. For Forsæt var der tillige Strafansvar, og dette ud­ videdes i nogle Tilfælde ved Fdg. 23 Dec. 1735 til at gælde for grov Uagtsomhed nemlig som Bødeansvaret „pro meliori infor- matione“ og tredje Gang Embedsfortabelse. Bevisbyrden for, at Tab er lidt f. Eks. ved en Skyldners senere Insolvens, antages at ligge hos den private. Fdg. 17. Maj 1690 forbød at give særskilt Beskrivelse af præ­ liminære Kendelser („Afskeder og Interlokutorier“ ), saaledes at særskilt Paaanke derved udelukkedes. Forstaaelsen heraf var i Praksis højst uklar, idet man indblandede Regler om Adgang til øjeblikkelig Appel af Rettens Fornægtelse, hvilket anvendtes paa selve Nægtelsen af at levere Beskrivelsen, ørsted fortolkede Be­ stemmelsen efter dens Formaal at hindre Forhaling, hvorefter det afgørende blev, om Dommeren byggede sin følgende Virksomhed paa Kendelsen og derfor vilde standses ved Appellens suspensive Virkning. Skønt Ørsted er kommen med vægtige Udtalelser om mange andre Retsplejespørgsmaal, maa der standses her, idet det straffe- processuelle i Overensstemmelse med Datidens Systematik først skal omtales i Forbindelse med Strafferetten, hvortil der nu gaas over. Indledningsvis hidsættes nogle Brudstykker af Fortalen til Afh. om G rundreglerne fo r S tra ffelo vg ivn in g en : „Dette mit Arbejde indskrænker sig ingenlunde til det i de filosofiske Skoler saa be­ rømte Spørgsmaal om Kriminalrettens øverste Grundsætning. Denne vist nok vigtige Undersøgelse har jeg endog fundet at kun­ ne behandle forholdsmæssig kort. Derimod har jeg med særdeles Omhu søgt at udvikle de mere praktiske Grundbegreber og Grund